Uheld:

Skolebussens dieselolie løb ud i bækken

En bugsering af bus gik skævt natten til tirsdag i Thorsø

Af
Af Michael Wulff

Deltidsbrandfolkene i Hammel måtte igen til Thorsø natten til tirsdag. Mandag aften havde de været til en mindre brand i Nygade i Thorsø, men kort efter midnat - kl. 00.17 - blev de kaldt til en opgave med forurening, denne gang på Industrivej i Thorsø.
Indsatsleder Per Allan Nielsen, Beredskab & Sikkerhed, blev også tilkaldt:
"Det var en skolebus, som skulle bugseres på værksted. Under læsningen kommer kranvognen til at ødelægge dieseltanken, så der lukkes diesel ud på vejen."
Per Allan Nielsen satte et større apparat igang med at spore dieselen, der også løb ned i kloakken.
"Vi fik sat flydespærringer ud i den nærliggende bæk og tilkaldte så Favrskov Kommunes miljøvagt," fortæller indsatslederen.
Han og brandfolkene fra Hammel kunne først ved 4-tiden tirsdag morgen sætte kursen hjemad.

Flydespærringer i den nærliggende bæk.

Flydespærringer i den nærliggende bæk.

Brandfolk fra Hammel i aktion i Thorsø flere timer natten til tirsdag.

Brandfolk fra Hammel i aktion i Thorsø flere timer natten til tirsdag.

Publiceret 16 May 2017 18:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV