Politirapporten:

Tyv i toget stjal penge fra barnevogn

Flere anmeldelser om indbrud og hærværk i Favrskov Kommune

Af
Af Michael Wulff

En togtur onsdag mellem Aarhus og Ulstrup blev ekstra dyr for en borger, som havde parkeret barnevognen i togets mellemgang. Under turen sneg en ukendt person sig til at fjerne en lille, sort lædertaske med en pung og 1.000 kroner samt en mobiltelefon op af barnevognen.
LÆS OGSÅ: HUSK SELER - POLITI ER KLAR VED SKOLESTARTEN
Natten til torsdag havde et udhus i Hagenstrupparken i Ulstrup ubudne gæster, som fjernede fire dæk med fælge til en Skoda Fabia.
En Audi A4 parkeret på Kapelvej i Hammel natten til torsdag har fået knust fire ruder. Politiet betragter det som hærværk.
Ikke langt derfra – på Skolegade i Hammel - har en ukendt invaderet en bolig gennem badeværelsesvinduet. Her er stjålet armbåndsur og taske med indhold. Tyven har afsat fodspor, oplyser Østjyllands Politi.

Publiceret 05 August 2017 11:00

SENESTE TV