Glatføreuheld:

Frontalt sammenstød ved Hammel

Gled over i modsatte kørebane og kørte frontalt ind i en anden bil

Tirsdag morgen klokken 7.06 skete der et færdselsuheld på Randersvej ved Hammel.
En 41-årig kvindelig bilist mistede herredømmet over sin bil i det glatte føre og gled over i modsatte kørebane, hvor hun ramte frontalt ind i en bil ført af en 47-årig kvinde.
LÆS OGSÅ: Landbetjent bakkede ind i 17-årig på knallert
Den 41-årige kvinde blev kørt til skadestuen med smerter, men kom ikke alvorligt til skade, oplyser Østjyllands Politi.
jr
 

Publiceret 12 December 2017 12:30

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV

For nedrullede gardiner

Martin Mortensen Hovhedevej 23 8370 Hadsten I Favrskov Børns Rettigheder hører vi igen og igen om manglende støtte til børn i Folkeskolen. Mangelfulde eller manglende specialtilbud. Manglende hjælp og støtte til familier med børn der har særlige behov. Hertil er der generelt en langsommelig sagsbehandling, som gør at små problemer vokser sig til store problemer. Mens tiden går med tung og unødig langsommelig sagsbehandling, øges børnenes mistrives. Og hvad værre er: sagsbehandlingen ender ofte med den konklusion, at der ikke er et passende tilbud i kommunen eller afslag. Til trods for dette, har Favrskovs skoler haft et overskud på godt ca. 13 mio.kr. i 2017 Når man kigger på regnskabet for 2017, så kan man f.eks. finde følgende ift. politikernes velmenende ekstra bevillinger til inklusion og efteruddannelse af personalet: “... Beløbet vedrører kompetenceudviklingsmidler, ekstra beløb til inklusionsarbejde samt regulering af gennemsnitslønninger. .... Af det opsparede beløb anvendes 500.000 kr. til udskiftning af gardiner i 2018”. Dvs. at politiske penge målrettet inklusionsarbejde og lærerkompetencer er blevet brugt til... gardiner.... Der kan selvfølgelig være en sammenhæng med inklusionen. Gardinerne kan jo gå i stykker, når børnene hænger i dem, når de ikke får den støtte og hjælp de har behov for. Vi har, i Favrskov Børns Rettigheder, søgt aktindsigt i flere forskellige statistikker på skoleområdet, herunder økonomi, sagsbehandling, klager og andet. I den forbindelse er vi gentagne gange blevet mødt med dette svar fra kommunen: “dette kræver en manuel optælling, da data ikke eksisterer”. Dette har, ved mange spørgsmål, været en begrundelse for ikke at give os reel aktindsigt. Her kan fx nævnes den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for målgruppeplaceringer. På dette område har Byrådet besluttet en vejledende sagsbehandlingstid på 3 måneder. Men, der er ingen dokumentation eller data for hvad sagsbehandlingstiden reelt er. Vi kan derfor have vores bekymringer om Byrådet reelt ved om de får den service til Favrskovs børn og borgere, som de har bestilt. Forkortet af redaktionen