Hinnerup: Hidsig bilist påkørte bil to gange og stak af

76-årig mand sigtet for at køre ind i bil

En 50-årig kvinde og hendes 64-årige mand anmeldte onsdag klokken 15.38, at en person bevidst havde kørt ind i deres bil, mens den holdt i indkørslen ved deres hjem på Bogfinkevej i Hinnerup.

Ifølge parrets forklaring var en mandlig bilist blevet sur over den måde, de kørte på ved Vibecentret i Hinnerup.

Herefter var manden kørt efter dem hele vejen hjem til deres bopæl.

Da de parkerede bilen i indkørslen, kørte den hidsige mand, ifølge parrets forklaring, ind i bagenden på deres bil to gange, inden han kørte fra stedet.

De nåede dog at tage et billede af manden og registrere nummerpladen på hans bil, inden han stak af.

Derfor kunne politiet hurtigt finde frem til en 76-årig mand, der havde kørt bilen. Han blev i første omgang sigtet for manglende agtpågivenhed og for at køre fra stedet efter en påkørsel.

dp

Publiceret 14 June 2018 13:00

SENESTE TV