Foto: Rigspolitiet

Uheld ved Hinnerup: Bil snurrede rundt på motorvejen

37-årig kvinde mistede kontrollen med sin bil

Tirsdag eftermiddag skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved Hinnerup.

Det var et solouheld med en bil, der snurrede rundt og endte i nødsporet.

Føreren af bilen var en 37-årig kvinde, der heldigvis slap fra uheldet uden umiddelbare skader. Ifølge Østjyllands Politi kørte hun galt, fordi hun mistede kontrollen over sin bil.

Uheldet skete tirsdag klokken 15.19.

jr

Publiceret 17 October 2018 11:50

SENESTE TV

Festlig nytårskoncert i Voldum-Rud

VOLDUM-RUD Søndag 20. januar kl. 14.00 indbyder Voldum-Rud Menighedsråd og organist Jens Morsing traditionen tro til nytårskoncert i Voldum Kirkehus.

"Vi har de sidste fire år haft glæden af at høre pianisten Anne-Marie Meineche spille festlig wiener- og salonmusik med forskellige violinister – og igen i år præsenterer hun Cæcilie Balling, som er 28 år gammel og i fuld gang med at bygge en musikalsk karriere op. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, suppleret med studier i USA hos Milan Vitek," fortæller Morten Sejersen, kirkesanger og PR-medarbejder ved Voldum og Rud Kirker

Udover den rent klassiske musik høres Cæcilie Ballings smukke violinspil også i andre musikalske sammenhænge; således er hun medlem i ensemblet Halvcirkel, der udforsker grænselandet mellem det klassiske repertoire og den moderne lyd.

Balling og Meiniche spiller et festligt og sprudlende program af musik i bl.a. wienergenren, men vil også glæde publikum med iørefaldende stykker i andre stilarter. Imellem værkerne fortæller de to veloplagte musikere anekdoter om musikken og komponisterne.

Der vil være et anstrøg af nytårsfestlighed over programmet, og publikum vil forhåbentlig gå fra koncerten med glad energi til at møde det nye år. I pausen serveres der champagne, kaffe, kransekage og frugt, og der er fri entré til koncerten. wuf