Arkivfoto

Arkivfoto

Hammel:

Ældre kvinde blev "fulgt hjem" efter indkøbstur

83-årig fik besøg af tricktyv efter indkøb i Rema 1000

En 83-årig kvinde var torsdag ved 15-tiden på indkøbstur i Rema 1000 på Tilemannsvej i Hammel.

I butikken tog en ukendt kvinde kontakt til den 83-årige og gjorde hende opmærksom på, at hun havde tabt en 100 kroneseddel. Da sedlen ikke tilhørte den ældre kvinde, gav hun den i stedet til personalet og betalte for sin varer med sit dankort.

Den ældre kvinde gik herefter hjem på sin bopæl, men da hun ville låse døren efter sig, satte en kvinde foden i klemme og tog den ældre kvindes taske fra rollatorkurven og gennemrodede den.

Den ældre kvinde havde dog sikret sig, at pungen lå i inderlommen på hendes jakke, og hun fik sendt den ukendte kvinde væk fra stedet.

Den ældre kvinde mener, at den ukendte kvinde var identisk med kvinden fra Rema 1000, der havde gjort hende opmærksom på den tabte seddel.

Kvinden beskrives som:

    Østeuropæisk af udseende

    30-50 år

    160-170 cm høj

    Almindelig af kropsbygning

    Lys i huden - sort hår

    Var iført mørkt tøj og mørk kasket med noget hvidt på

    Talte et fremmedsprog

dp

Publiceret 07 December 2018 11:33

SENESTE TV