Foto: Region Midtjylland

Tre personer kørt på skadestue efter voldsomt bilsammenstød

Bilist kørte ind i modkørende bil i forbindelse med overhaling

Af
Jeppe Rafn

Opdateret 09:56, 28-01-2019: Lokalavisen Favrskov fik i første omgang forkerte oplysninger fra politiet om sagens forløb. Efter avisen blev gjort bekendt med dette fra et vidne til uheldet, kontaktede vi politiet igen, som forklarede, at der var forkerte oplysninger i den første rapport. Politiet har nu givet de korrekte oplysninger, som artiklen er blevet opdateret med.

Torsdag aften skete der et færdselsuheld med to biler ud for Skanderborgvej 125, der ligger midt mellem Hinnerup og Hadsten.

Uheldet skete kl. 20.15, da en bilist kørte ind i en 51-årig mandlig bilist. I bilen, der blev påkørt, sad i øvrigt også en kvindelig medpassager.

Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen, at der skete stor materiel skade ved færdselsuheldet, og at tre personer blev kørt til undersøgelse på skadestuen - to personer fra den ene bil og en person fra den anden bil. Politiet har ikke nærmere information om de tre personer og kender ikke deres tilstand, men de er ikke i livsfare.

Publiceret 25 January 2019 16:02