Foto: Rigspolitiet

Tragisk dødsfald: 36-årig mand faldt ud af vindue på 1. sal

36-årig mand fra Thorsø er omkommet i ulykke

En 36-årig mand har mistet livet i en ulykke i Thorsø ved Hammel.

Det er sket natten til lørdag, hvor han er faldet ud af et vindue fra sin lejlighed på 1. sal. Han ramte fliserne og blev formentlig dræbt på stedet, skriver Midtjyllands Avis.

"Den 36-årige havde været alene i sin lejlighed, og der er ikke noget, der tyder på noget mistænkeligt. Alt tyder på, at det var en tragisk ulykke," siger Jakob Christiansen, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, til Midtjyllands Avis.

Den 36-årige mand blev fundet af en kvinde, der kørte gennem byen og så ham ligge livløs på fortorvet. Hun slog alarm klokken 04.24, og kort tid efter var politi og ambulance fremme. En læge konstaterede, at den 36-årig mand var død.

Han boede i en ejendom på hjørnet af Jenbanegade og Tjørnevej i Thorsø. Der ventes foretaget et ligsyn i dag.

jr

Publiceret 26 August 2019 00:00