’Børn på vejen’ tavlen ude til højre er ny. Den skal advare bilisterne om de små trafikanter længere fremme på kørebanen på Vittenvej.
’Børn på vejen’ tavlen ude til højre er ny. Den skal advare bilisterne om de små trafikanter længere fremme på kørebanen på Vittenvej.
Foto: Tina Carlsson /privat
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

2 minus 1 vej: Nyt vejsystem bekymrer borgere i Vitten

’2 minus 1 vej’ skal diskuteres på borgermøde i Vitten torsdag 18. januar

Borgerne i Vitten nær Hinnerup er indkaldt til et borgermøde torsdag 18. januar kl 19 i Vitten Forsamlingshus.

Indkalder er Favrskov Kommunes Trafik- og vejafdeling, som efter at have lagt nyt asfalt på Vittenvej planlægger at indføre den såkaldte '2 minus 1 vej' gennem byen. I Favrskov er denne vejtype kun kendt mellem Selling og Hadbjerg, hvor den blev indført for at sikre skolebørn på cykel bedst muligt.

Men i Vitten er der særdeles tung trafik fra vognmanden Frode Laursen A/S.

Artiklen fortsætter herunder ...

 

2 minus 1 vej.
2 minus 1 vej.
Illustration: Vejdirektoratet

Bekymring

Og derfor bekymrer det flere borgere i Vitten.

Tina Carlsson, som bor med sine børn ud til Vittenvej, har set, at kommunen nu har sat et skilt op med 'Børn på vejen'.

“Vores børn har hidtil kunnet cykle på cyklestien gennem byen, men nu er det skilt blevet fjernet og i stedet har man sat skiltet 'Børn på vejen' op. Vil man bruge vores levende børn som fartdæmpende foranstaltning,” spørger Tina Carlsson.

Fra Trafik- og vejafdelingen lyder det forud for borgermødet, som afdelingen naturligvis møder op til, at det, der har været betragtet som cykelsti i byen, faktisk er lavet som et fortov, man normalt ikke cykler på.

Med 2 minus 1 vej er det samtidig muligt at genindføre 40 km/t hastighedsgrænsen, fortæller afdelingen.

LÆS MERE: VEJDIREKTORATET OM 2 MINUS 1 VEJ

Publiceret: 08. Januar 2018 09:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt