Girls Night i ny rammer

Pigernes aften i Hammel rykker til Inside

Boder med street food, smag af tang og andre nye smagsoplevelser, klimprende guitarmusik og hyggesnak fra Ole Thomasen, masser af hyggekroge, dæmpet belysning og et kæmpe modeshow.
Sådan vil du opleve Girls Night, der i år er rykket til førstesalen af InSide i Hammel.
Tovholder Allan Bo Andresen forventer 35 udstillere med alt fra briller, tøj og mode. Det er både fra byens butikker, men også udstillere, der kommer fra blandt andet Aarhus og Ans.
“Vi vender bøtten i år og forsøger at skabe en lounge-stemning i InSide, med masser af hyggeområder og dæmpet musik og en meget hyggelig guitarist,” fortæller Allan Bo Andresen.
Girls Night torsdag 28. september er KUN for kvinder, og for billetprisen på 125 kroner får man modeshow, mulighed for at vinde fem store præmier, den berømte tapas-tallerken fra InSide & Upstairs, en del drikkevarer og en hyggelig aften uden alt for mange mænd.

Publiceret 08 September 2017 10:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV