Foto: Privat og Mostphoto

Foto: Privat og Mostphoto

Fik fingeren flere gange:

Michael var lettet, da han opdagede årsagen

Michael Rasmussen fik fingeren flere gange, da han efter jul hos svigerfamilien kørte fra Hadsten til Aarhus. På færgen til Sjælland opdagede han, at svigerfaren havde drillet ham ved at sætte et FCK-klistermærke fast på bilen

Af
Jonas Hansen

Jonas Wrede Hansen

Det undrede 50-årige Michael Rasmussen en del, at han flere gange på køreturen fra Hadsten til Aarhus fik fingeren fra utilfredse medtrafikanter. 
"Der var flere, der gav mig fingeren eller rystede på hovedet. Jeg forstod det ikke, for jeg havde jo ikke foretaget mig noget åndssvagt," lyder det fra Michael Rasmussen.
LÆS OGSÅ: Flot comeback: AGF slutter året af med et point i Brøndby
Sammen med sin familie havde han været på julebesøg hos svigerfamilien i Hadsten. Da besøget var ovre, var det tid til at tage fra Østjylland tilbage til hjemmet i Roskilde via færgen fra Aarhus til Odden. Men den relativt korte køretur fra Hadsten til havnen i Aarhus blev noget speciel, og det var først på færgen, at den undrende Michael Rasmussen opdagede årsagen til, at han havde mødt så mange utilfredse bilister.
"Der opdager jeg så, at min svigerfar har sat et FCK-klistermærke fast på siden af bilen," fortæller Michael Rasmussen.
 (Artiklen fortsætter under opslaget)

Det passede på ingen måde sjællænderen, der selv er inkarneret Brøndby-fan, og han kunne sagtens forstå, hvorfor så mange havde vist deres utilfredshed til ham på vejen.
"Det blev selvfølgelig hurtigt revet af og smidt i skraldespanden, og så blev jeg da lettet over, at man også ser ondt på FCK-fans i Jylland," griner Michael Rasmussen.  
(Artiklen fortsætter under billedet) 

Michael nåede at drille sin svigerfar med en Brøndby-kugle på svigerfamiliens juletræ, inden han fik sat et FCK-klistermærke på sin bil. Foto: Privat

Michael nåede at drille sin svigerfar med en Brøndby-kugle på svigerfamiliens juletræ, inden han fik sat et FCK-klistermærke på sin bil. Foto: Privat

Driller tit hinanden

I 30 år har Michael Rasmussen været fan af holdet fra den københavnske vestegn, og så er det jo ikke særlig nemt at have en svigerfar, der holder med Brøndby IF's største rival, FC København. Og det har Michael Rasmussen da også flere gange givet udtryk for over for svigerfaren, som han også ofte driller.
Så sent som her i julen havde Michael Rasmussen drille-nissehuen på hovedet under besøget i Hadsten. 
"Jeg havde hængt Brøndby-julekugler på hans juletræ, så det var nok derfor, at han var nødt til at lave et modtræk," fortsætter Michael Rasmussen med et grin og afslører, at bølgerne ofte går højt omkring bordet, når han besøger svigerfamilien. 
"Min svoger er glødende AGF-fan, så når vi alle er samlet, kan det godt ende ud i, hvem der er bedst i Danmark, og hvem der har været det tidligere," fortæller han og fortsætter:
"Jeg har heldigvis nogle børn, der bakker mig op." 
(Artiklen fortsætter under billedet) 

Michael Rasmussen har været fan af Brøndby IF igennem 30 år og er derfor en hyppig gæst på Brøndby Stadion. Her er han fotograferet med sin datter Anna. Foto: Privat

Michael Rasmussen har været fan af Brøndby IF igennem 30 år og er derfor en hyppig gæst på Brøndby Stadion. Her er han fotograferet med sin datter Anna. Foto: Privat

Svigerfar måtte låne 'Brøndby-bilen'

Og de små drillerier fortsætter i familien, hvor svigerfaren flere gange har måtte stå på mål for 'ubehageligheder'. Michael Rasmussen husker engang, hvor svigerfaren i 14 dage skulle låne hans bil. 
"Der stod Brøndby IF henover nummerpladen, og det havde han vist klistret noget gaffatape over, da jeg fik den tilbage," fortsætter den Michael Rasmussen, som lige nu er i gang med at finde ud af, hvad han kan lave af modsvar. 
"Ja, jeg skal jo give ham igen," fortæller han. 
I mellemtiden kan Michael Rasmussen glæde sig over, at Brøndby IF i øjeblikket er hele 17 point foran svigerfarens FC København, og så kan han nyde, at der åbenbart er en del modstandere af hovedstadsklubben i Østjylland. 
"Det er jo fint, så er alt, som det skal være," slår han fast. 

Publiceret 28 December 2017 17:00

SENESTE TV