Hollywood-stjernestøv lander midt i Hammel

Verdens måske mest unikke brillestel bruges af rockstjerner verden over

Af
Michael Wulff

George Michael havde otte par solbriller i dette mærke – fordi han havde otte biler. Elton John og Cher er også faste kunder hos brille-producenten Crome Hearts, der har hovedkvarter i tre gamle fabrikshaller midt i Hollywood i Los Angeles.

Nu får Hammel lidt af smagen af denne rockstjerne-verden, når Crome Hearts europæiske salgschef Robert Price personligt gæster Brilleriet og Lise Reese i Østergade tirsdag 20. februar.

Briller til luksusdyr

”Ja, vi har skrevet sammen gennem et par år, Nu har Robert Price så meldt, at han lander i Billund og kører til Hammel med den nye solbrillekollektion. Det er lidt vildt, når man er en brillenørd,” siger Lise Reese.

Crome Hearts brillerne er for 'luksusdyrene,' som Lise siger.

”De billigste stel koster 9-10.000 kroner. Da vi talte op, hvor mange af dem, som vi har solgt her gennem årene som forhandler, så nåede vi 50 styks.”

De dyreste titaniumstel med diamanter - hvis rockstjernen ønsker det - løber op i priser på flere hundrede tusinde kroner. Robert Price er i butikken 20. februar mellem kl 12.30 og 15.

Publiceret 13 February 2018 19:30

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV