Uhmm-m:

En pandekage og en bog, ja tak!

International Pandekagedag i dag, første tirsdag efter fastelavnssøndag

Det er officiel Pandekage-dag i dag, tirsdag, og pandekage-dufte smøg sig ind i næseborene de mest uventede steder. På Hadsten Bibliotek var der pandekage-café i børnebiblioteket fra klokken 10 - 12. Børn med bedsteforældre, forældre og dagplejere og også bibliotekets daglige avislæsere blev lokket til, og inden de to timers café var ovre, havde pandekagebagerne bagt af 10 liter dej.

“Ja, der var tryk på”, fortæller bibliotekar Tina Andrea Klinge. Hun tilføjer, at biblioteket i år markerede dagen for 7. gang, og hun lover at Pandekagedagen gentages til næste år.

Birthe Christensen, frivillig i Kulturhus og Bibliotek Sløjfen, var pandekagebager sammen med børnebørnene Clara, 8, og Emilie, 9. Lillebror Joakim, 5, gik til hånde ind imellem - han havde også gang i Valentins-klipperi, som foregik et andet sted i biblioteket.

F.v. Sia, 3, Birthe, Alba, 3, og Ulla har en hyggelig tirsdag formiddag i vinterferien, hvor biblioteket lige byder på lækre pandekager. Bedstefædrene i baggrunden af billedet nyder også pandekagerne, og så får de samtidig en god snak.

Birthe Christensen (t.h.), der er en af de frivillige Sløjfen-venner, får hjælp af børnebørnene Clara, 8, Emilie 9, og Joakim, 5, med pandekagebagningen.

Birthe Christensen (t.h.), der er en af de frivillige Sløjfen-venner, får hjælp af børnebørnene Clara, 8, Emilie 9, og Joakim, 5, med pandekagebagningen.

I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken og måtte hverken spise søde sager, æg, hvidt mel eller mælk. Det lavede man så pandekager af, som man spiste 39 dage inden påsken. Pandekagedagen falder altid tirsdagen efter fastelavnssøndag.

Publiceret 13 February 2018 15:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV