Meld dig ind i en læsegruppe

Kunne du tænke dig at være med i en læsegruppe? Føler du dig måske lidt ensom, og kunne du godt tænke dig at have flere at tale med? Ja så er en læsegruppe måske sagen for dig.

Tilbuddet er for voksne, og handler om at skabe gode læseoplevelser i små fællesskaber.

“Selve læsningen foregår, når vi mødes, og hvor det er læsegruppelederen, der læser højt. På den måde opleves teksten på samme tid for alle. Hen over kaffen taler vi om vores oplevelser af litteraturen, og hvad den sætter i gang af tanker,” skriver Hammel Bibliotek i en pressemeddelelse.

Det kræver ingen forberedelse eller særlige forudsætninger at være med. På det hold som biblioteket opretter, vil der være max 10 deltagere plus en uddannet læsegruppeleder fra Hammel Bibliotek.

Læsegruppen bliver enten mandag eller tirsdag formiddag klokken 10.30 til 12.

Publiceret 10 March 2018 06:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV