Genbrug hitter:

De uundværlige i Thorsø

Godt 30 frivillige deler tjansen med at passe Røde Kors genbrugsbutikken, som har flere og flere kunder

Af
Michael Wulff

Når du har været til lægen på Torvet i Thorsø, er det nærliggende at stikke hovedet indenfor i Røde Kors genbrugsbutikken. Den ligger lige ved siden af og er fyldt med gode tilbud.

“Ja, det benytter mange sig af. Men vi har også rigtig fine sager til en billig penge,” siger Inger Nielsen.

Hun er en af de godt 30 frivillige pensionister eller efterlønnere, som tilbringer nogle timer i butikken på skift i ugens løb.

”Vi har også altid kaffe på kanden.”

SE OGSÅ: ANTIKSALG I HAMMEL

 

Et flot slips til 10 kroner - det har de unge opdaget før festen.

Et flot slips til 10 kroner - det har de unge opdaget før festen.

Næse for gode varer

Genbrugsbutikkerne er et kæmpehit i disse år. Omsætningen stiger, og vi har virkelig taget ideen til os.

”Lige nu er her stille,” siger Inger, som passer Røde Kors-butikken sammen med Frida Bach og Edith Braüner.

”Men i formiddag var der pænt med mennesker.”

Kunderne er en blanding af unge som ældre og udlændinge, fortæller kvinderne.

”Og de har virkelig næse for at finde det gode tøj, som ofte er mærkevarer og ikke ret slidt.”

Et stativ hænger med slips og nystrøgne skjorter. Her er masser af luft og lys i butikken, som for år siden rummede biblioteket.

”Vi gør meget ud af, at her skal se pænt ud. Al det tøj, vi får leveret i containeren udenfor eller afleveret her i butikken, går vi igennem i sorteringsrummet.”

Det tunge arbejde klarer Fridas mand Gunnar og hendes svoger Sigurd.

Højt humør i Røde Kors butikken i Thorsø, hvor du kan prøve tøjet, før du køber.

Højt humør i Røde Kors butikken i Thorsø, hvor du kan prøve tøjet, før du køber.

De uundværlige mænd

”De mænd er simpelthen uundværlige. De tømmer skuret og kører på lossen, når der er brug for det.”

Tøjet bliver strøget og hængt på bøjle, klar til skue.

”Det dyreste tøj her? Tja, det er nok noget overtøj eller habitten der,” siger Frida og tager et pænt gråt jakkesæt frem.

”Det koster 85 kroner, og i de dage her har vi så udsalg og 50 procent på det hele. Så du skal give det halve af 85 kroner.”

Det er tid for sæsonskifte. Masser af andet mere sommeragtigt tøj venter i kulissen.

”Vi har hver sommer en flok cykeldamer, som kommer fra Silkeborg og besøger os. Vejret skal bare lige blive lidt varmere,” siger Inger Nielsen.

'Nørklernes' arbejde beundres.

'Nørklernes' arbejde beundres.

Torvet 2, Thorsø. Tidligere var her bibliotek, nu er det et velfungerende genbrugsmarked.

Torvet 2, Thorsø. Tidligere var her bibliotek, nu er det et velfungerende genbrugsmarked.

Publiceret 10 March 2018 07:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV