Et-måls sejr over Gudme HK

Hadsten-SK pigerne fra 1. division i Håndbold vandt søndag 27-26 over Gudme HK (GOG’s damehold), med en sidste sekunds scoring af Michaela Ek, der tidligere har været til OL med Sverige. Pigerne kom ind til kampen med stor respekt for Gudme, der i de foregående runder havde været tæt på at slå topholdet EH Aalborg og i sidste weekend slog Sønderjyske. Pigerne kom stærkt fra start og var midtvejs i første halvleg foran 7-3, men Gudme HK kom flot tibage og var foran 15-14 ved pausen. Efter pausen bølgede det frem og tilbage, men specielt Ditte Aaen toppræsterede med 8 mål, mens Sara Kececi i målet tog nogle afgørende bolde i de sidste minutter. Da haluret slog 59:59 var det dog den svenske profil Michaela Ek, der scorede til 27-26 og pigerne kunne juble over en sejr på en meget svær udebane. Det fastømrer hermed Hadsten Håndbold i Top-5 i 1. division, inden topopgør mod Horsens Håndbold Elite i den kommende weekend.

Publiceret 11 March 2018 22:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV