Håndboldkamp støtter børn i Cambodja

Topscorer Josefine Orby’s sponsor, hjælpeforeningen KidzHelp får entréen i kampen

Når Hadsten Håndbolds damer i 1. division tager imod Horsens Håndbold Elite i VestjyskBANK Arena på lørdag 17. marts vil der undtagelsesvis blive opkrævet entré ved indgangen, det fortæller Simon Buus Olsen, Sponsor- & Eventkoordinator i Hadsten SK.

For holdets topscorer Josefine Orby's sponsor, hjælpeforeningen KidzHelp, denne dag vil modtage dagens entré til foreningens arbejde blandt truede børn i Cambodja.

Cambodja er et af Asiens fattigste og mest korrupte lande, og mange børn ender i sex-industrien - enten i eller udenfor landets grænser, bl. a. i nabolandene Thailand og Vietnam.

“Vort bidrag til at drive børnecentret CFI International i byen Battambang i Cambodja er beskedent, men hver en krone hjælper”, siger foreningens formand, journalist Finn Edvard.

“Vi glæder os til arrangementet før håndboldkampen på søndag, hvor vi - kort - kan fortælle om den forening, som Josefine repræsenterer, hver gang hun optræder for Hadsten Håndbold som ambassadør for KidzHelp”, slutter Finn Edvard.

Hvad er kidzhelp.dk?

Foreningen kidzhelp.dk er en dansk hjælpeforening.

Den understøtter unge menneskers hjælpearbejde i den cambodjanske by, Battambang.

Cambodja er et af Asiens fattigste lande og bl. a. nabo til det langt mere udviklede Thailand med dets mange millioner turister.

Publiceret 13 March 2018 08:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV