Rønbæk Stadion skifter navn til E. Trasborg Park

Af
Af Hanne Bliksted

Fodboldanlægget ved Rønbæk Idrætscenter hedder Rønbæk Stadion men formentlig ikke meget længere.

Hinnerup og Omegns Gymnastikforening (HOG Fodbold) har søgt om, at fodboldanlægget kan skifte navn til E. Trasborg Park som en del af en sponsoraftale med transportfirmaet E. Trasborg A/S, som har en afdeling i Hinnerup. Navnerettigheden til fodboldanlægget er en del af aftalen og udgør 10.000 kr. pr. år i ti år.

SE TV: 30 METER TRIBUNE PÅ VEJ

 

Til byrådet

Det er byrådet, som skal godkende ændringer af navne på kommunale bygninger og anlæg, og Kultur- og fritidsudvalget har godkendt ansøgningen. Derefter skal sagen behandles i både Økonomiudvalget og i byrådet. Men der er ændringer på vej.

De seneste år har flere idrætsanlæg ændret navn i relation til sponsoraftaler med lokale firmaer, og da sponsorer og kontakt med erhvervslivet er et vigtigt fokusområde for foreninger som er med til understøtte aktiviteterne og fællesskabet til gavn for medlemmerne, foreslår Teknik og Kultur forvaltningen derfor, at ansøgninger om navneskift fremover behandles af administrationen for at sikre en kort behandlingstid.

Den aktuelle aftale med E. Trasborg A/S betyder, at ti pct. af nettoindtægterne udgør et administrationsbidrag.

Transport

Det er sponsoren, som skal betale for indkøb, opsætning og vedligehold af skiltene. Eventuelle navneændringer i kontraktperioden skal godkendes af Favrskov Kommune. Det er sponsoren, som betaler indkøb, opsætning og vedligehold af skiltene.

E. Trasborg er en mellemstor virksomhed, som har ca. 30 års erfaring i kørepladeudlejning. Firmaet disponerer over 100.000 køreplader fordelt på fire afdelinger i Herlev, Hinnerup, Asbo og Rødby.

Firmaet blev kåret som årets transportvirksomhed i 2009.

Publiceret 14 March 2018 17:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV