Charlotte Green (K), vil gerne have kigget på servicedeklarationen, der bestemmer hvilken hjælp og hvor meget økonomi kommunen vil bruge på børnesagsbehandlingen i Favrskov Kommune.

Charlotte Green (K), vil gerne have kigget på servicedeklarationen, der bestemmer hvilken hjælp og hvor meget økonomi kommunen vil bruge på børnesagsbehandlingen i Favrskov Kommune.

Børnesagerne:

Charlotte Green: “Lad os kigge på servicedeklarationen igen”

Charlotte Green, byrådsmedlem (K): Giver artiklen anledning til nogle konkrete handlinger fra din side? Og er dette en kærkommen lejlighed til at få kigget Servicedeklarationen grundigt efter i sømmene?

“I forhold til handlinger har Byrådet taget initiativ til at nedsætte et task-force, der skal se på sagsbehandlingen for børnehandicap. Som byrådsmedlem har jeg sendt en forespørgsel til borgmesteren om netop servicedeklarationen, som blev vedtaget i 2011. Jeg finder, at det er tid til at se på den igen, da den nu har 7 år på bagen. Debatten viser jo netop, at der er brug for at følge op en gang i mellem og sørge for, at forventningerne hos borgere, politikere og forvaltning er bedre afstemt. Der er herefter givet lovning på, at servicedeklarationen igen bliver direkte tilgængelig, og at der bliver set på en revision af den samlet, som resultat af henvendelsen. Det er vigtigt for mig, at borgerne får de ydelser, som de har ret til, og at alle får en fair og lige behandling i vores kommune. Herunder god kommunikation.”

LÆS: Familier føler sig utrygge ved sagsbehandlingen i kommunen 

Syntes du som politiker, at den oplevelse af sagsbehandling som de seks børnefamilier giver udtryk for, er i orden?

“Som politiker finder jeg det naturligvis bekymrende, at nogle borgere har oplevet kommunen på den måde, som artiklen beskriver. Det er jo altid vanskeligt med enkeltsager, men der er ikke tvivl om, at en række borgere oplever sig udfordret af systemet, og at der ligger en forpligtelse kommunalt til at gøre en indsats for at undgå lignende oplevelser fremadrettet.”

Publiceret 23 March 2018 13:00