Hadsten:

Tricktyv legede radiatorreparatør

66-årig fik stjålet et par tusinde kroner i kontanter

En 66-årig mand fik torsdag morgen klokken 09.30 pludselig uventet besøg af en mand i en hvid kedeldragt, der stod uden for hans lejlighed på Ågade i Hadsten.

Manden påstod, at han kom for at tjekke den 66-åriges radiatorer.

Beboeren lukkede radiatormanden ind, og den kedeldragtklædte person gik nu rundt i lejlighedens rum for at se nærmere på radiatorerne.

Det var først, da han var gået, at den 66-årige opdagede, at der manglede nogle få tusinde kroner i kontanter.

LÆS OGSÅ: Kvinde anholdt for vanvittig spritkørsel: Havde drukket halv flaske vodka og flere Mokai

Den ubudne gæst beskrives som:

  • Mellemøstlig af udseende, brun hudfarve
  • ca. 45-55 år
  • ca. 175-185 cm høj, almindelig kropsbygning
  • Kort, sort hår
  • Talte dansk med accent
  • Iført en hvid kedeldragt - havde en rygsæk med
Den slags tricktyverier har der været en del af i Aarhus-området, og Østjyllands Politi opfordrer borgere til ikke at lukke håndværkere eller andre personer ind, de ikke har en aftale med i forvejen.

Bed eventuelt om legimitation og ring til personens firma for at tjekke ham, inden du lukker ham ind. Får du mistanke om, at personen ikke er den, han udgiver sig for at være, så kontakt politiet med det samme.

dp

Publiceret 23 March 2018 11:27

SENESTE TV