Stor udrykning:

Mand omkommet under brand i Houlbjerg

Brandvæsen fra Hammel og Hadsten til voldsom brand tidlig lørdag morgen

Af
Af Michael Wulff

En ældre mand indebrændte tidligt lørdag morgen under en voldsom brand i et hus på Hammelvej midt i Houlbjerg lige syd for Langå.

Alarmen til brandfolkene kom kort før klokken halv fem, og Beredskab & Sikkerhed sendte i første omgang et slukningstog afsted fra Falck-stationen i Hammel samt en indsatsleder:

"Huset er overtændt, da vi når frem. Samtidig får vi melding om. at der formentlig er en person i huset," fortæller brandvæsenets indsatsleder Per Allan Nielsen.

"Jeg kan se, at det er nødvendigt med mere mandskab, så vi tilkalder også brandfolkene fra Hadsten, som kommer med en ekstra sprøjte og en tankvogn."

 

ØXENHOLT FOTO

ØXENHOLT FOTO

Den omkomne bliver fundet i huset og erklæret død af ambulancelægen på stedet.

Først ved middagstid lørdag forlod det sidste brandkøretøj Houlbjerg igen.

Nu er det op til politiets teknikere at fastslå brandårsagen. Ifølge vagtchefen hos Østjyllands Politi er der dog intet, som tyder på noget kriminelt. 

Det er anden gang på kort tid, at brandfolkene fra Hammel må ud til en brand med dødelig udgang. Senest indebrændte en mand på sin gård lidt udenfor Haurum. 

 

ØXENHOLT FOTO

ØXENHOLT FOTO

ØXENHOLT FOTO

ØXENHOLT FOTO

ØXENHOLT FOTO

ØXENHOLT FOTO

Publiceret 31 March 2018 15:45

SENESTE TV