Familietragedie:

Datter varetægtfængslet for brandstiftelse med dødelig udgang for faren

En 44-årige datter til den omkomne mand blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør

Af
Af Michael Wulff

OPDATERET kl 11.30: En 44-årig kvinde erkendte ved Retten i Randers torsdag formiddag det forhold, at hun skulle have anstiftet branden, der tidligt påskelørdag morgen kostede en 76-årig mandlig beboer livet i et hus på Hammelvej i Houlbjerg mellem Langå og Hammel.

Ifølge Randers Amtsavis, der var tilstede under første del af det ellers lukkede grundlovsforhør, er kvinden identisk med den omkomne mands datter. Kvinden blev anholdt onsdag aften kl 20.40, og hun var i retten synligt berørt af hændelsen. Det var den 44-årige kvindes forsvarer, der på sin klients vegne erkendte at have forårsaget branden.

Kvinden blev af retten varetægtsfængslet i fire uger, en afgørelse hun ikke kærede.

Østjylland Politi har for nærværende ikke flere oplysninger.

 

Huset på Hammelvej i Houlbjerg udbrændte totalt.

Huset på Hammelvej i Houlbjerg udbrændte totalt.

Brandtomten er afspærret af politiet, som undersøger med teknikerne.

Brandtomten er afspærret af politiet, som undersøger med teknikerne.

Publiceret 05 April 2018 10:00

SENESTE TV