Håndbold:

Hadsten ’ejer’ Flensborg

For intet mindre end 5. år i træk hjemtog Hadsten Håndbold den prestigefyldte vandrepokal fra DHK Pokal, afslutningsstævnet i Flensborg. Vandrepokalen gives til den klub med flest vundne A-finaler ved stævnet, og med rekord mange spillere (200) var der store forventninger. Dog tabte U10 pigerne en tæt finale, hvor de fik en flot kulisse at spille i, da U16 drengene støttede dem stærkt undervejs. U12 drenge og U14 piger måtte desværre også gå fra banen med et nederlag i finalerne og man begyndte at frygte den ærede vandrepokal ikke skulle med 'hjem'. Men herfra gik det stærkt, først spillede U14 drengene en perfekt finale, mod Ikast, som de ellers havde tabt til i gruppespillet. U16 pigerne vandt overbevisende deres finale og til sidst stod den på U16 drenge finale, hvor det var Hadsten mod Hadsten. Begge U16 hold havde kvalificeret sig til finalen, men til sidst viste hold 1 at være en tand skarpere. Dette betød, at Hadsten Håndbold endnu engang til stående ovationer fra alle deltagere, kunne modtage den flotte vandrepokal.

Publiceret 15 April 2018 15:15

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV