Se kortet:

Flere indbrud denne uge end forrige

Der har i denne uge været 49 indbrud i private hjem i de fem østjyske kommuner, Politikens Lokalaviser dækker

Af
Jonas Wrede Hansen

Der er i denne uge anmeldt 49 indbrud i private hjem til sammen i Aarhus, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs - de fem kommuner, som Politikens Lokalaviser dækker i Østjylland. Antallet af indbrud i denne uge er højere end seneste uge, som bød på 36 indbrud, og generelt også højere end det normale niveau, siden Lokalavisen sidst i januar begyndte at opgøre ugens indbrud. 

LÆS OGSÅ: 

På kortet herunder kan du klikke dig rundt og se på vejniveau, hvor og hvornår der har været indbrud i private hjem. Oversigten omfatter alle indbrud i Aarhus Kommune, Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg og Favrskov, der er anmeldt i denne uge fra mandag 19. marts til søndag 25. marts.

Klik rundt på kortet

På kortet herunder kan du klikke dig rundt og se hvor og hvornår der er anmeldt indbrud.

Indbrud i private hjem

Lokalavisen giver dig hver søndag en ugeoversigt over alle indbrud i kommunerne Aarhus, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs, der hører under Østjyllands Politikreds, samt Skanderborg Kommune, der hører under Sydøstjyllands Politi.
Uge 15: 49 indbrud

Uge 14: 36 indbrud

Uge 13: 41 indbrud

Uge 12: 60 indbrud

Uge 11: 34 indbrud

Uge 10: 21 indbrud

Uge 9: 31 indbrud

Uge 8: 47 indbrud

Uge 7: 42 indbrud

Uge 6: 46 indbrud

Uge 5: 27 indbrud

Uge 4: 58 indbrud

Publiceret 15 April 2018 13:15

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV

For nedrullede gardiner

Martin Mortensen Hovhedevej 23 8370 Hadsten I Favrskov Børns Rettigheder hører vi igen og igen om manglende støtte til børn i Folkeskolen. Mangelfulde eller manglende specialtilbud. Manglende hjælp og støtte til familier med børn der har særlige behov. Hertil er der generelt en langsommelig sagsbehandling, som gør at små problemer vokser sig til store problemer. Mens tiden går med tung og unødig langsommelig sagsbehandling, øges børnenes mistrives. Og hvad værre er: sagsbehandlingen ender ofte med den konklusion, at der ikke er et passende tilbud i kommunen eller afslag. Til trods for dette, har Favrskovs skoler haft et overskud på godt ca. 13 mio.kr. i 2017 Når man kigger på regnskabet for 2017, så kan man f.eks. finde følgende ift. politikernes velmenende ekstra bevillinger til inklusion og efteruddannelse af personalet: “... Beløbet vedrører kompetenceudviklingsmidler, ekstra beløb til inklusionsarbejde samt regulering af gennemsnitslønninger. .... Af det opsparede beløb anvendes 500.000 kr. til udskiftning af gardiner i 2018”. Dvs. at politiske penge målrettet inklusionsarbejde og lærerkompetencer er blevet brugt til... gardiner.... Der kan selvfølgelig være en sammenhæng med inklusionen. Gardinerne kan jo gå i stykker, når børnene hænger i dem, når de ikke får den støtte og hjælp de har behov for. Vi har, i Favrskov Børns Rettigheder, søgt aktindsigt i flere forskellige statistikker på skoleområdet, herunder økonomi, sagsbehandling, klager og andet. I den forbindelse er vi gentagne gange blevet mødt med dette svar fra kommunen: “dette kræver en manuel optælling, da data ikke eksisterer”. Dette har, ved mange spørgsmål, været en begrundelse for ikke at give os reel aktindsigt. Her kan fx nævnes den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for målgruppeplaceringer. På dette område har Byrådet besluttet en vejledende sagsbehandlingstid på 3 måneder. Men, der er ingen dokumentation eller data for hvad sagsbehandlingstiden reelt er. Vi kan derfor have vores bekymringer om Byrådet reelt ved om de får den service til Favrskovs børn og borgere, som de har bestilt. Forkortet af redaktionen