Fætterens fortjeneste:

Leonora Christina Skov besøger Hammel Bibliotek

Forfatterens fætter, der bor i Hammel, har arrangeret lokalt foredrag

Forfatteren Leonora Christina Skov udgav 11. januar bogen 'Den, der lev stille'. Hendes fætter, Flemming Skov, der bor i Hammel, har i den forbindelse arrangeret et foredrag med sin kusine på Hammel Bibliotek onsdag 18. april kl. 19.30.

“Jeg var selv med til bogudgivelsen i Politikens Hus i København, hvor jeg sjældent har oplevet en så intens, kærlig og positiv stemning. Inden bogudgivelsen havde Leonora givet mig lov til at læse manuskriptet, og jeg var både meget berørt og imponeret,” fortæller han.

Bogsignering

“Lige efter bogudgivelsen aftalte Leonora, Christine fra Hammel Bibliotek og jeg, at vi naturligvis skulle arrangere en dejlig aften i InSide i Hammel, hvor vi kunne samle en masse glade og kærlige mennesker og lære mere om mennesket Leonora, hendes spændende historie, arbejdet med at skrive bogen og den efterfølgende modtagelse - det er lykkes.”

“Personligt er jeg meget stolt over min kusine, oprigtigt glad for hendes velfortjente succes. Jeg ser meget frem til hendes foredrag, debat og bogsignering på Hammel Bibliotek,” lyder det fra Flemming Skov.

Billetter kan købes via Hammel Biblioteks hjemmeside.

gs

Publiceret 16 April 2018 08:30

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV

For nedrullede gardiner

Martin Mortensen Hovhedevej 23 8370 Hadsten I Favrskov Børns Rettigheder hører vi igen og igen om manglende støtte til børn i Folkeskolen. Mangelfulde eller manglende specialtilbud. Manglende hjælp og støtte til familier med børn der har særlige behov. Hertil er der generelt en langsommelig sagsbehandling, som gør at små problemer vokser sig til store problemer. Mens tiden går med tung og unødig langsommelig sagsbehandling, øges børnenes mistrives. Og hvad værre er: sagsbehandlingen ender ofte med den konklusion, at der ikke er et passende tilbud i kommunen eller afslag. Til trods for dette, har Favrskovs skoler haft et overskud på godt ca. 13 mio.kr. i 2017 Når man kigger på regnskabet for 2017, så kan man f.eks. finde følgende ift. politikernes velmenende ekstra bevillinger til inklusion og efteruddannelse af personalet: “... Beløbet vedrører kompetenceudviklingsmidler, ekstra beløb til inklusionsarbejde samt regulering af gennemsnitslønninger. .... Af det opsparede beløb anvendes 500.000 kr. til udskiftning af gardiner i 2018”. Dvs. at politiske penge målrettet inklusionsarbejde og lærerkompetencer er blevet brugt til... gardiner.... Der kan selvfølgelig være en sammenhæng med inklusionen. Gardinerne kan jo gå i stykker, når børnene hænger i dem, når de ikke får den støtte og hjælp de har behov for. Vi har, i Favrskov Børns Rettigheder, søgt aktindsigt i flere forskellige statistikker på skoleområdet, herunder økonomi, sagsbehandling, klager og andet. I den forbindelse er vi gentagne gange blevet mødt med dette svar fra kommunen: “dette kræver en manuel optælling, da data ikke eksisterer”. Dette har, ved mange spørgsmål, været en begrundelse for ikke at give os reel aktindsigt. Her kan fx nævnes den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for målgruppeplaceringer. På dette område har Byrådet besluttet en vejledende sagsbehandlingstid på 3 måneder. Men, der er ingen dokumentation eller data for hvad sagsbehandlingstiden reelt er. Vi kan derfor have vores bekymringer om Byrådet reelt ved om de får den service til Favrskovs børn og borgere, som de har bestilt. Forkortet af redaktionen