Trafikulykke:

Mand overså sin vigepligt med spiritus i blodet

En 45-årig mand kørte spritkørsel, da han overså sin vigepligt og påkørte 19-årig bilist

Der skete et færdselsuheld i går klokken 14.54 på Skanderborgvej i krydset ved Ågade i Hadsten. En 45-årig mandlig bilist påkørte en 19-årig kvindelig bilist, da han ikke overholdt sin vigepligt. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Der skete betydelig materiel skade ved uheldet, men ingen kom umiddelbart noget til. Det viste sig desuden, at den 45-årige havde en promille på mere end det tilladte. Han blev derfor sigtet for både spirituskørsel og for ikke at overholde sin vigepligt, oplyser Østjyllands Politi.

jwh 

Publiceret 16 April 2018 20:30

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV

For nedrullede gardiner

Martin Mortensen Hovhedevej 23 8370 Hadsten I Favrskov Børns Rettigheder hører vi igen og igen om manglende støtte til børn i Folkeskolen. Mangelfulde eller manglende specialtilbud. Manglende hjælp og støtte til familier med børn der har særlige behov. Hertil er der generelt en langsommelig sagsbehandling, som gør at små problemer vokser sig til store problemer. Mens tiden går med tung og unødig langsommelig sagsbehandling, øges børnenes mistrives. Og hvad værre er: sagsbehandlingen ender ofte med den konklusion, at der ikke er et passende tilbud i kommunen eller afslag. Til trods for dette, har Favrskovs skoler haft et overskud på godt ca. 13 mio.kr. i 2017 Når man kigger på regnskabet for 2017, så kan man f.eks. finde følgende ift. politikernes velmenende ekstra bevillinger til inklusion og efteruddannelse af personalet: “... Beløbet vedrører kompetenceudviklingsmidler, ekstra beløb til inklusionsarbejde samt regulering af gennemsnitslønninger. .... Af det opsparede beløb anvendes 500.000 kr. til udskiftning af gardiner i 2018”. Dvs. at politiske penge målrettet inklusionsarbejde og lærerkompetencer er blevet brugt til... gardiner.... Der kan selvfølgelig være en sammenhæng med inklusionen. Gardinerne kan jo gå i stykker, når børnene hænger i dem, når de ikke får den støtte og hjælp de har behov for. Vi har, i Favrskov Børns Rettigheder, søgt aktindsigt i flere forskellige statistikker på skoleområdet, herunder økonomi, sagsbehandling, klager og andet. I den forbindelse er vi gentagne gange blevet mødt med dette svar fra kommunen: “dette kræver en manuel optælling, da data ikke eksisterer”. Dette har, ved mange spørgsmål, været en begrundelse for ikke at give os reel aktindsigt. Her kan fx nævnes den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for målgruppeplaceringer. På dette område har Byrådet besluttet en vejledende sagsbehandlingstid på 3 måneder. Men, der er ingen dokumentation eller data for hvad sagsbehandlingstiden reelt er. Vi kan derfor have vores bekymringer om Byrådet reelt ved om de får den service til Favrskovs børn og borgere, som de har bestilt. Forkortet af redaktionen