TV:

Biler i fri dressur: Byggemarked åbnede med biler overalt

Bil-dirrigenten Steen Jakobsen havde travlt, da Jem & Fix åbnede i Hinnerup

14 ansatte og langt over 150 biler skulle finde parkeringspladser, da byggemarkedet Jem & Fix åbnede i Hinnerup onsdag morgen.

“Vi har haft travlt og har virkelig fået rykket varer ind, da vi fik lejemålet for fjorten dage siden”, fortæller Thomas Johansen, butikschef i den nye Jem & Fix, der til dagligt kan styres af fire mand.

I dag var der 14 på arbejde fra andre Jem & Fix-butikker, samt fra hovedkontoret.

Og det var hårdt tiltrængt. Især Steen Jakobsen havde travlt med at dirrigere trafikken.

Vi talte med ham en halv time efter åbningen.

“Der er har været mange biler igennem. Jeg tror jeg har talt de første 150, de fleste med trailere. Jeg tror du skal passe på nu”, storsmilede han, mens journalist og kamera nær var blevet påkørt af en bagfra kommende bil under interviewet.

Hele tiden bad kunderne de rødklædte Jem & Fix-folk om hjælp og det var alt fra letbeton, rafter i 10 millimeter over til plantejord, der skulle anvises placering af.

Læs også: Byggemarked: Jem & Fix kommer til Hinnerup

Kaffe og kage

Langt over 500 kopper kaffe forventede brandambassadør Freja Fredsøe fra Jem & Fix at servere i løbet formiddagen. Og der var bagt kage til 250 personer. Hun stod i en bod udenfor indgangen.

“De fleste snupper en kop kaffe, når de har været inde og handle” lyder erfaringen inden den næste i køen skal have et smil og en kop.

Det blev Valdemar Pálsson fra Sabro, der fik kigget på både grill og en planteopsats og så kunne han passende snuppe kage og kage bagefter inden han begav sig ud i bil og med fagter og tegn fra Steen Jakobsen kunne slippe ud af den overbefolkede parkeringsplads.

“Hvor er letbetonen”? Der blev stillet mange spørgsmål til butikschef Thomas Johansen og hans personale på åbningsdagen. Foto: Kian Johansen

“Hvor er letbetonen”? Der blev stillet mange spørgsmål til butikschef Thomas Johansen og hans personale på åbningsdagen. Foto: Kian Johansen

14 ansatte var klar til at hjælpe på åbningsdagen. Foto: Kian Johansen

14 ansatte var klar til at hjælpe på åbningsdagen. Foto: Kian Johansen

Steen Jakobsen havde travlt med at dirrigere biler.

Steen Jakobsen havde travlt med at dirrigere biler.

Publiceret 17 April 2018 11:45

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV