Forældre plages af dårlig samvittighed

Danske mødre døjer med dårlig samvittighed og føler, at de fejler i rollen som mor. Forældre skal lære ikke at lægge pres på hinanden, siger familiepsykolog

Af
Af Louise A. Poulsen lap@sondagsavisen.dk

“Da jeg fik mit første barn for 26 år siden, var det flot, hvis man så sit barn spille en fodboldkamp i ny og næ. I dag er der mange forældre, der mener, at man nærmest ikke må misse en træning,” siger Ulla Dyrløv.

Hun er psykolog og forfatter til flere bøger om børn og opdragelse. Og så mener hun, at forældre skal holde op med at give sig selv og hinanden dårlig samvittighed.

En undersøgelse fra YouGov foretaget for Neutral viser, at to tredjedele af mødre føler, at de dagligt, ugentligt eller månedligt fejler i mor-rollen. Over halvdelen føler sig præget af dårlig samvittighed i mor-rollen.

Det kræver mod at stå imod

”Forældre i dag har rigtig meget dårlig samvittighed. Det gælder ikke kun mødrene. Forældre føler, at de har for lidt tid med deres børn, og det har været et problem, siden kvinder kom på arbejdsmarkedet. Og det er kun blevet værre med de sociale medier, der er med til at tegne et billede af den perfekte forælder, der bager speltboller, har det rigtige tøj på og dyrker motion med sine børn,” siger Ulla Dyrløv, som erkender, at der ligger et stort pres på børneforældre i dag.

”Det forventes jo, at de deltager i alt muligt i institutionen, skolen, fritidsordningen og til fritidsaktiviteter. Og det kræver meget mod at stå imod det pres. Jeg er glad for, at jeg ikke har små børn i dag, ” siger hun.

For hvordan forklarer man barnet, at man ikke tager med til juleafslutningen, fordi man trænger til at slappe af – når barnet samtidig kan se, at alle de andre forældre møder op?

”Her må forældre prøve at stå sammen om ikke at lægge det pres på hinanden. Tal om det på forældremøderne,” råder Ulla Dyrløv, der også synes, at man fint kan forklare barnet om de valg, man træffer.

Vil pakke barnets bøger ud

”Da mit ældste barn på 26 startede i skole, var vi forældre med første skoledag, og så gik de selv i skole. Nu er det jo blevet sådan, at lærerne kæmper for at få forældrene ud af klasselokalet, når klokken har ringet ind klokken 8. For der står lige nogle forældre og synes, at de nærmest skal pakke børnenes bøger ud af tasken. Her må man sige til barnet, at det gør vi altså ikke, for det er du stor nok til selv,” siger hun.

Det er bedre end at gå rundt med dårlig samvittighed, for det hjælper i hvert fald ikke barnet, mener Ulla Dyrløv:

”Den dårlige samvittighed fjerner endnu mere fokus på det barn, man i forvejen føler, man forsømmer. Dårlig samvittighed handler jo om forældrenes følelser og ikke barnets følelser, og hvordan barnet har det.”

Det har vi dårlig samvittighed over

Ifølge YouGov, der har lavet en undersøgelse for Netural i år har 42 % dårlig samvittighed over ikke at deltage i nok aktiviteter med deres barn.
32 % har dårlig samvittighed over at bruge for meget tid på telefonen/de sociale medier.
18 % har dårlig samvittighed over ikke at lave nok hjemmelavet mad.
23 % har dårlig samvittighed over at bruge for meget tid på arbejde.

Publiceret 19 May 2018 19:00

SENESTE TV

Pensionister i hopla fra 1943

jubilæum I efteråret 1943 samledes en flok alders- og invaliderentenydere på Thorsøegnen med det formål at stifte en forening.

Den blev en realitet 1. oktober samme år, og derfor holder Vejerslev-Aidt-Thorsø Pensionistforening torsdag 25. oktober kl.12-16 jubilæumsfest i anledning af foreningens 75 års fødselsdag.

Foreningens navn var Vejerslev-Aidt-Thorsø Alders og Invaliderenteforening til 1957, hvor navnet blev ændret til det nuværende.

Kontingentet var ved foreningens start 50 øre halvårligt. Den første aktivitet i foreningen var at ”indsende et andragende til kommunen om Brændselshjælp”.

Det har været på vegne af nogle medlemmer, for det var netop foreningens formål at hjælpe nødlidende medlemmer, og i krigens sidste år kunne det være et problem at skaffe brændsel.

Protokollerne melder ikke om egentlige foreningsaktiviteter i de første mange år. Et par bestyrelsesmøder om året og en generalforsamling var de eneste aktiviteter.

I 1986 fik foreningen sin egen fane på initiativ af foreningens daværende formand, Erling Jensen. Fanen hænger i dag på Thorshøj.

I 1986 søgte foreningen om et kommunalt tilskud til aktiviteter, men det blev ikke bevilget. Derimod kom der gang i arbejdet i pensionisternes kontaktudvalg, der fordelte de kommunale tilskud mellem de to pensionistforeninger i Hvorslev Kommune.

Travlt med tilbud

Sidst i 80'erne begyndte nogle af de aktiviteter, der i dag kendetegner foreningen. Bankospil, gymnastik, ældredans og sang. I de senere år er aktiviteterne udvidet med petanque, kroll og badning i Tungelundbadet i Thorsø

Bestyrelsen har i dag noget mere travlt, end det var tilfældet i de første år. Medlemstallet, der i 1943 var 28, er nu 325.

"Det egentlige formål med økonomisk støtte til betrængte medlemmer er ikke mere aktuelt, men de mange kulturelle og underholdende tilbud, der er kommet i gang de senere år, har god tilslutning og opfylder et stort ønske og behov hos medlemmerne," mener den nuværende formand, Johs. Molbech.

jesl