Hvis man går efter de huse, der har været til salg i mere end et halvt år, opnår man de gode prisnedsættelser.

Hvis man går efter de huse, der har været til salg i mere end et halvt år, opnår man de gode prisnedsættelser.

God rabat ved huskøbet

Der skal is i maven, når den rigtige pris skal på bordet

Boligmarked Mens man i Østjylland kun kunne presse huset 2,7 procent ned, hvis man købte det i løbet af de første to måneder på markedet, så var rabatten steget til 5,9 procent på huse med mere end et halvt år på salgslisten. Altså mere end det dobbelte i prisnedslag.

Når handlen er en af livets største, vil de fleste helst lulle sig i søvn i vished om, at de har gjort en god handel.

Og hvis en god handel er lig med stor rabat, så skal man gå efter et af de huse, der har været til salg i over et halvt år.

For rabatterne på de østjyske huse stiger, efterhånden som liggetiden gør det samme. Det viser en opgørelse fra boligsiden Boliga.

Fornuftig pris

Boligkøbere bør dog ikke alene forholde sig til liggetiden, før de slår til og bliver husejere. Det er nemlig prisen i forhold til markedets niveau, der helt generelt er et godt pejlemærke.

De østjyske rabatter kan dog ikke helt matche dem, der gives på landsplan. Her når man i gennemsnit op på 8,3 procent i forhandlingsrabat, når huset har været til salg i over 12 måneder, mens det i det halve år op til er 6,5 procent, der gives i rabat.

Tallene er beregnet på baggrund af alle tinglyste handler i Østjylland i 1. halvår 2018.

CV

Så stor var rabatten på huset:

0-2 måneder: -2,7%

3-5 måneder: -4,9%

6-12 måneder: -5,9%

12+ måneder: -4,6%

Publiceret 20 October 2018 06:00

SENESTE TV

Festlig nytårskoncert i Voldum-Rud

VOLDUM-RUD Søndag 20. januar kl. 14.00 indbyder Voldum-Rud Menighedsråd og organist Jens Morsing traditionen tro til nytårskoncert i Voldum Kirkehus.

"Vi har de sidste fire år haft glæden af at høre pianisten Anne-Marie Meineche spille festlig wiener- og salonmusik med forskellige violinister – og igen i år præsenterer hun Cæcilie Balling, som er 28 år gammel og i fuld gang med at bygge en musikalsk karriere op. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København, suppleret med studier i USA hos Milan Vitek," fortæller Morten Sejersen, kirkesanger og PR-medarbejder ved Voldum og Rud Kirker

Udover den rent klassiske musik høres Cæcilie Ballings smukke violinspil også i andre musikalske sammenhænge; således er hun medlem i ensemblet Halvcirkel, der udforsker grænselandet mellem det klassiske repertoire og den moderne lyd.

Balling og Meiniche spiller et festligt og sprudlende program af musik i bl.a. wienergenren, men vil også glæde publikum med iørefaldende stykker i andre stilarter. Imellem værkerne fortæller de to veloplagte musikere anekdoter om musikken og komponisterne.

Der vil være et anstrøg af nytårsfestlighed over programmet, og publikum vil forhåbentlig gå fra koncerten med glad energi til at møde det nye år. I pausen serveres der champagne, kaffe, kransekage og frugt, og der er fri entré til koncerten. wuf