Pressefoto

Færdselskontrol ved østjyske skoler: 119 kørte for stærkt

Færdselspolitiet skrev over 200 sager ved sidste uges færdselskontrol på østjyske skolevej

119 trafikanter er blevet sigtet for at køre for stærkt i forbindelse med sidste uges færdselskontrol ved østjyske skoler.

Færdselspolitiet i Østjyllands Politi gennemførte 59 kontroller ved østjyske skoler. I alt 648 trafikanter blev standset, og der blev skrevet 218 sager.

De 119 af sagerne handlede som nævnt om hastighed, og så var der 14 sager med børn i biler, der ikke var fastspændt.

42 sager handlede om cyklister og knallerter, der kørte mod kørselsretningen (21), på fortovet (9) og kørte ind ved indkørsel forbudt (12).

13 trafikanter havde ikke styr på sine lygter, og så var der 30 sager om brug af mobiltelefon, manglende kørekort, kørsel frem for gult/rødt lys og andre færdselsovertrædelser.

Den østjyske færdselskontrol var en del af en landsdækkende færdselskontrol på skoleveje.

jr

Publiceret 16 January 2019 13:54