"Vi bruger lønkroner i hundredtusindkronersklassen for at understøtte, at man på et lægefagligt kvalificeret grundlag kan undlade at tage medicin i millionklassen i brug," siger afdelingslæge Jakob Henriksen om arbejdet på Klinisk Farmakologisk Afdeling. Foto: Danni Paulsen

Sørger for million-besparelser på medicin:

Alligevel rammer sparekniven lille specialafdeling på AUH

Klinisk Farmakologisk Afdeling, der er med til at holde fremstormende milliardudgifter til medicin i ave, skal spare en million kroner. "Ulogisk kassetænkning," siger afdelingslæge

Af
Danni Paulsen

Udgiften til medicin i det offentlige sygehusvæsen har de seneste år været på himmelflugt. Alene i Region Midtjylland steg hospitalsudgiften til medicin med 174 millioner kroner fra 2016 til 2017, hvor danske regioner brugte 8,8 milliarder på medicin.

Og alt tyder på, at udgifterne fortsat vil stige.

Alligevel er det på landets største hospital, Aarhus Universitetshospital, blevet besluttet, at der skal spares i alle afdelinger - herunder også Klinisk Farmakologisk Afdeling, der skal hjælpe med at sikre et rationelt medicinforbrug.

Her har ledelsen bedt om spareforslag for godt en sjettedel af det årlige budget på 6,5 millioner kroner.

"Det er et stort indgreb. Særligt når vi kun består af personale," siger afdelingslæge og tillidsrepræsentant Jakob Henriksen, som er på en afdeling med blot syv speciallæger, seks uddannelseslæger og en sekretær.

Dog er kun 1,5 speciallæger direkte finansieret af AUH, mens resten bliver delvist aflønnet af regionen og andre sygehuse, for arbejdet i afdelingen med blandt andet at rådgive om lægemiddelbrug har forgreninger til hele det danske sygehusvæsen.

Dermed vil en spareøvelse her ikke kun have konsekvenser for AUH, men for hele landet.

"Det lyder lidt voldsomt, men det er altså et speciale, der understøtter rigtig, rigtig mange andre specialer i at løfte behandlingen op på det mest effektive niveau. Lægemidler bliver jo brugt overalt," siger Jakob Henriksen.

Sparer på spareorgan

Afdelingens vigtigste opgave er at sørge for den mest hensigtsmæssige anvendelse af medicin. Lægerne skal veje lægemidler på en guldvægt og se, hvad der har gavnligst effekt for patienterne, færrest mulige bivirkninger og den laveste pris. Herunder også at sikre kvalitet i lægemiddelbehandlingen på tværs af sektorer, specialer, hospitalsafdelinger, psykiatrien og almen praksis.

Der er mange eksempler på, at det arbejde har skabt markante medicinbesparelser, og udgifterne til afdelingen er hentet hjem mange gange.

"Vi har eksempelvis brugt tid svarende til 120.000 kroner på at fastslå, at patienterne med stor sandsynlighed ikke får mere gavn end skade af en given behandling, og derfor undlod man behandlinger for sammenlagt knap 21 millioner kroner."

Det lyder ekstremt, og regnskabet er da også meget mere nuanceret end som så, understreger afdelingslægen. For en droppet behandling betyder ikke, at en patient så slet ikke skal behandles, og at der ikke er andre udgifter forbundet med patienten.

Men eksemplerne illustrerer, at man sparer på en afdeling, der er med til at skabe besparelser og effektivisering.

"Vi bruger i hvert fald lønkroner i hundredtusindkronersklassen for at understøtte, at man på et lægefagligt kvalificeret grundlag kan undlade at tage medicin i millionklassen i brug. Det er sådan, det er."

Kassetænkning

Jakob Henriksen vil ikke sige, at det svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen, men han lægger ikke skjul på, at han uenig i beslutningen.

"Vi synes, det er ulogisk. Det er kassetænkning ikke at se på de afledte omkostninger i et helhedsbillede. Den million, der skal findes, har konsekvenser for regionens medicinbudget (regionen refunderer AUH's medicinudgifter, red.). Og den afledte effekt kan jo være, at man senere bliver nødt til at fyre sygeplejersker i astmaambulatoriet eller have færre kirurger til at operere knæ og hofter. Det har nogle ret store konsekvenser," forklarer han.

Og med stigende medicinpriser bliver arbejdet på Klinisk Farmakologisk Afdeling ikke mindre vigtigt. Tværtimod.

"Der er mange nye, spændende behandlinger derude, som koster tiltagende meget. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi hjælper med at adskille god og dyr behandling fra dårlig og dyr behandling."

Ekspert: Et paradoks

Sundhedsøkonom og professor på Syddansk Universitet Jes Søgaard kan godt forstå frustrationen hos Jakob Henriksen og hans kollegaer.

"Deres arbejde medfører ofte større besparelser, end det koster at drive afdelingen, så spørgsmålet er, om man gør situationen værre. Det er et udtryk for det, man kalder den automatiske grønthøstermetode. Du får et sparekrav, som du deler nogenlunde ensartet ud på de forskellige afdelinger. Det er lidt absurditeten i den måde, vores sygehusvæsen styres på og et udtryk for en ledelsesafmagt fra sygehusdirektionerne, når de står med disse pludselige og store sparekrav," forklarer han.

Han har dog stor forståelse for, at AUH's ledelse står i en svær situation.

"Jeg vil ikke fremstå med kritik af direktionen, men det er lidt som at tisse i bukserne at spare på det område. Men det er jo også et paradoks, for pengene skal findes, og hvis ikke her, så kan det være ude på de kliniske afdelinger, hvor den direkte patientbehandling foregår. Der er ikke noget oplagt rigtigt svar, men det kan vise sig at være en dyr besparelse," siger Jes Søgaard.

Det er ikke første gang, Klinisk Farmakologisk Afdeling skal spare. Stillinger med naturlig afgang er de seneste år ikke blevet genbesat.

Publiceret 11 May 2019 13:49