Hans Christian Hauge ved det, som han selv tegner som sit hovedværk. Vikingerne er hans legekammerater ud i det vikingske. Alle portrætterne er tæt på virkeligheden. Han peger i øvrigt da lige på sig selv.
Hans Christian Hauge ved det, som han selv tegner som sit hovedværk. Vikingerne er hans legekammerater ud i det vikingske. Alle portrætterne er tæt på virkeligheden. Han peger i øvrigt da lige på sig selv.
Foto Erling Baastrup
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Vader i vikinger og lækre modeller

En usædvanlig lokal maler fra Farre udstiller i Galleri InSide de næste to måneder. Fernisering 8. maj.

Det er 6-7 år siden, han flyttede til Farre. Fra Fredericia. For at få ro og fællesskab. Navnet er Hans Christian Hauge, men i Farre oftest kun H.C.

Han har sin lejlighed fyldt op med malerier. Mange store og alle meget minutiøse. En mester til at få den tredimensionale virkning frem.

Valkyriernes himmelflugt
Valkyriernes himmelflugt

Kvinder sparsomme gevandter

Det første, man bemærker, er, at hovedparten af billederne er af kvinder, som bestemt ikke er i vinterpelsen.

”Jeg er vild med kvindernes bløde former. De må gerne have markerede træk og noget specielt i øjnene. Men jeg er nok også lidt bange for dem,” tilstår H.C.

Måske har det sidste været baggrunden for, at der nu dukker ulve op på de nyeste billeder: ”Ulven er jo det dyriske islæt. Er det ikke det, en mand længes efter,” lyder det fra ham, der stadig ikke har forladt sit ”fantasy-stadie”. Det dukker også frem. På flere af personerne vokser der nu vinger ud. Valkyrier flyver gennem luften.

Der er begyndt at vokse vinger ud på personerne på H.C.’s billeder. Man fornemmer også malerens rødder i en fantasy-verden.
Der er begyndt at vokse vinger ud på personerne på H.C.’s billeder. Man fornemmer også malerens rødder i en fantasy-verden.

Rører i kunstgryden

”Jeg bevæger mig op gennem kunsten og finder det frem, jeg bedst kan lide. Så kommer jeg det i en gryde og rører rundt,” siger H. C. Derved kommer der både fantasy og klassiske elementer med i skøn forening.

Inspiration til billederne googles eller hentes i reklamerne. Og så traver H.C.ellers rundt i naturen. Helst Frijsenborgs skove. Han tager billeder. F.eks. af en væltet træstamme eller trærødder. Så kan en af hans lækre modeller fint havde dem som underlag på lærredet.

Han kan kun komme i tanke om tre billeder, hvor han har malet mænd. De to af dem er af Regner Lodbrog fra den nordiske mytologi. Det tredje er et stort vikingeskib befolket af ham selv og de venner, han leger vikinger med. Han er en mester i portrætter.

Der dukkede ulven op.
Der dukkede ulven op.

Vader i vikinger

”Min interesse for vikinger og i det hele taget det nordiske startede, da jeg engang var med min far i Svejts. De mennesker, vi mødte, kunne ikke forstå, at vi ikke lignede de billeder, de havde af vikinger,” fortæller H.C.

Hans ferier går også meget hellere nordpå end ned til solen.

Både ulven og ravnene dukker op på lærredet. Reference til Odin.

Udstiller i InSide

H.C. er flittig. Maler stort set hver dag. Når han er manisk, er der en masse, der skal fra hovedet over på lærredet: ”Så kan jeg male næsten i døgndrift,” lyder det.

Han er faktisk hurtig til at male og tegne. Man kan godt opleve ham som portrættegner ved forskellige arrangementer.

Med malerierne er der tekniske begrænsninger. Ofte skal et maleri have ti lag farve. Og det skal nå at tørre mellem lagene. Der går let en til to måneder.

Han laver også sort-hvide kunstværker, og begge typer udstiller han nu i Galleri InSide i maj og juni måned. Det starter med fernisering fredag 8. maj kl. 17.00.

Hvis man vil se flere eksempler på hans billeder: www.kunstmaleren.blogspot.dk

Publiceret: 24. April 2015 11:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!