Vibe Morsø og Henriette Søgaard Jensen har udviklet et helt nyt madkoncept
Vibe Morsø og Henriette Søgaard Jensen har udviklet et helt nyt madkoncept
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Et Rasmus-modsat madkoncept

To kvinder sidder i hver sit hjem og arbejder med en helt ny måde at tænke mad på

Af Camilla Kjærgaard Olesen
En fotograf, en kok og en zoologisk have har umiddelbart ikke noget til fælles. Men det har det i den her sammenhæng. Vibe Morsø og Henriette Søgaard Jensen har udviklet et helt nyt koncept, og det handler om mad.

Vibe Morsø har en fortid som fotograf og marketingsassistent, og da hun var på barsel med sit tredje barn, var der konstant en spirende tanke, der løb rundt i hovedet på den 39-årige kvinde fra Hinnerup.

”Sammen med min mand, Torben, talte jeg om, hvordan stilen var i madbilleder. Vi mente, at den kunne blive meget bedre og anderledes”, fortæller Vibe Morsø fra Henriette Søgaard Jensens køkken i Brabrand.

De to kender hinanden fra gymnasie-tiden i Nyborg, hvor de fik hue på samme tid, men det er først, efter de er flyttet til Århus, at de er begyndt at have kontakt igen. Og egentlig er det gennem Vibe Morsøs mand, at de har genskabt forbindelsen. Derfor besluttede Vibe, at hun ville kontakte Henriette for at lave et helt nyt og Pippi-agtigt koncept. Alt vendes på hovedet og ses fra en anden vinkel.

Kokken Henriette var straks med på ideen.

”Vi har specialiseret os i at udvikle opskrifter og koncepter for fødevareproducenterne. Vi leverer simpelthen en pakkeløsning og er konsulenter i at rådgive, udvikle og lave mad. Vi udvikler opskrifterne sammen, jeg laver maden og Vibe tager billederne og står for alt det visuelle og grafiske”, fortæller 38-årige Henriette Søgaard Jensen, der også er indehaver af www.madstylisten.dk.

En ko, en gris, en fugl

Deres filosofi er, at alt skal være modsat og anderledes. Og derfor var det heller ikke svært at finde på et navn til deres partnerskab. I juni blev det til www.grisogco.dk - et navn som har givet mange smil på læberne.

”Vi skulle have et navn, man lægger mærke til. Det er ret sjovt, når Vibe ringer ud og siger: Det er Vibe fra Gris og Co”, klukker Henriette, og Vibe fortsætter:

”Ja, så har vi ligesom hele zoologisk have med. Vi er meget praktiske grise, og det er vigtigt for os, at det er nemt at gå til, ligesom vores opskrifter er det”, griner hun.

Selv om alt skal være som Astrid Lindgrens Pippi, er partnerskabet seriøst og fremtidstænkende.

”Vi er hele tiden opmærksomme på, om der er nogle ting i tiden, vi skal hoppe med på. For eksempel som, at jorden er vigtig at bevare. Derfor har vi blandt andet lavet klimavenlige opskrifter”, fortæller de to kvinder bag det nye madkoncept.

Som det flere gange har været fremme i medierne , er køer skyld i en stor del af den co2, der er i vores miljø.

Derfor er de kommet på ideer som jordskokkesuppe med blå chips og blåmuslinger med årstidens grønt som alternativer til en kødfri dag. Men de har ingen intentioner om, at vi alle skal være vegetarer fremover. Når de har fået nok af deres egen tankegang og tossede input, mødes de et par gange om ugen for at idéudvikle på opskrifterne og konceptet.

Da partnerskabet er nyt, har de svært ved at spå om fremtiden, men de har vækstplaner om at komme ud over Danmarks grænser. Men kun tiden kan vise, hvor populært den lille ”zoologisk have” fra Hinnerup og Brabrand bliver i fremtiden.

Publiceret: 25. November 2008 15:53

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!