Ford Explorer lanceres som plug-in hybrid. Her spiller en benzinmotor på 250 hk sammen med en elmotor på 100 hk. Fotos: Ford

Ford Explorer lanceres som plug-in hybrid. Her spiller en benzinmotor på 250 hk sammen med en elmotor på 100 hk. Fotos: Ford

Amerikansk SUV kommer til DK

Den store Ford Explorer lander herhjemme i starten af 2020 og kommer som plug-in hybrid, der kan klare 40 km på ren el

Af
Jens Overgaard

nyhed Det er en SUV-kleppert af de helt store, som lander herhjemme, når Ford til næste år lancerer den store Explorer på det danske marked. Kæmpebilen, som er fem meter lang måler to meter i både bredde og højde.

Explorer, som er en helt ny konstruktion, er lanceret på det amerikanske hjemmemarked i en sjette generation. Den kommer fra starten udelukkende som plug-in hybrid, der kan lades op i stikkontakten, og hvor en 3,0 liters Ecoboost-benzinmotor på 350 hk fungerer sammen med en elmotor på 100 hk, og som med et samlet systemmoment på 850 Nm spiller sammen med batteriet og elmotoren.

Explorer kan klare 40 km på en opladning ren strøm, lover Ford.

Ford Explorer er størrelsesmæssigt i klasse med europæiske kæmper som Audi Q7 og Volvo XC90.

Masser af plads

Der er masser af plads indendørs i amerikanerbilen, der kommer med plads til syv.

Fremkommeligheden sikres af en 10-trins automatgearkasse og firehjulstræk med en række terrænprogrammer.

Det er ikke alle plug-in hybrider, som må have noget på krogen. Men det er tilfældet her, hvor Explorer må trække 2.500 kg.

Explorer kom på markedet i USA i 1991 og med pæn succes. Det er den mest solgte SUV i hjemlandet gennem tiden.

Der er ingen prisindikationer på den nye Explorer.

Publiceret 15 April 2019 14:59

Foredrag: Mit liv med ondskab og heltemod

Foredrag Bliv klogere på ondskabens natur og forbrydelsens tiltrækningskraft, når forfatter Christian Mørk holder foredrag i Hinnerup Bibliotek & Kulturhus onsdag 24. april kl 19.

"Figurer som Mephisto i ”Faust”, Darth Vader i ”Star Wars” og seriemordere i krimier både skræmmer og fascinerer os. Hvorfor er det onde altid mere interessant? Christian Mørk har udgivet en lang række spændingsromaner med rødder i amerikansk skrivestil, senest den anmelderroste psykologiske roman ”I gode hænder” fra 2018. Han har boet i USA, siden han var ung, og har blandt andet arbejdet som filmproducer i Hollywood og journalist på The New York Times," skriver Hinnerup Bibliotek & Kulturhus i en pressemeddelelse.

Arrangementet er skabt i samarbejde med Favrskov Aftenskole. Billetter kan købes på favrskovbib.dk eller på det lokale bibliotek.

Kapp