Afdelingsdirektør for Forretningssupport i Sparekassen Kronjylland, Stefania Bisconti fylder 50 år. Hun var også med, da det hed Sparekassen Østjylland.
Afdelingsdirektør for Forretningssupport i Sparekassen Kronjylland, Stefania Bisconti fylder 50 år. Hun var også med, da det hed Sparekassen Østjylland.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bisconti: Italiensk mad og zumba

Stefania Bisconti fylder 50 år 14. oktober. Hun har siden januar 2017 været afdelingsdirektør for Forretningssupport i Sparekassen Kronjylland.

Her har hun med alt fra engagementsoverførsler, kortindsigelser, antihvidvask, fraud, udenlandske skatterelationer og administrative opgaver at gøre. Med et team på 22 ansatte betyder det både lederopgaver og stor specialistviden. Her kan hun trække på en solid bankfaglig bagage, idet hun under daværende Sparekassen Østjylland har fungeret som både privatrådgiver, erhvervsrådgiver, kreditcontroller samt compliance- og risikoansvarlig. I Sparekassen Kronjylland har Stefania blandt andet stået i spidsen for centralisering af opgaver som kortindsigelser, -misbrug og engagementsoverførsler, da disse funktioner blev digitaliseret.

Stefania bor i Søften, er gift og har to børn på 14 og 22 år. Hun nyder at bruge tid i køkkenet, hvor hun gerne fusionerer det danske køkken med de italienske madtraditioner, hun har fået ind med modermælken. Derudover er hun fast inventar på det lokale zumbahold, når tiden tillader det.

Publiceret: 08. Oktober 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere