ØXENHOLT FOTO
ØXENHOLT FOTO
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Brand i Selling: Én person reddet ud i live af røgdykkere

Beredskab & Sikkerhed måtte sende røgdykkere ind efter person i ejendom

Brandvæsnet blev i går aftes klokken 21.23 kaldt ud til en brand i en ejendom med flere lejemål på Tåstrupvej i Selling.

På vejen derud fik Beredskab & Sikkerhed at vide, at to personer var kommet ud af bygningen, men at de var bange for, at der befandt sig en person i bygningen i et af de andre lejemål. Det oplyser indsatsleder Niels Henrik Nielsen fra Beredskab & Sikkerhed.

Da man kom derud, blev der som det første sendt røgdykkere ind i lejligheden, der lå på 1. sal i ejendommen, der var fyldt med røg.

"Vi finder en mand, som vi redder ud i live. Han var ved bevidsthed, men vi kender ikke hans tilstand," fortæller indsatsleder Niels Henrik Nielsen.

ØXENHOLT FOTO
ØXENHOLT FOTO

Brandfolkene fik god hjælp fra en af de andre beboere, der kunne fortælle, hvor personen formentlig ville være.

Branden begrænsede sig til den ene lejlighed, hvor køkkenet er udbrændt. Lejligheden under blev vandskadet, og der var lidt røg- og lugtskader i de andre lejemål i bygningen. Beboerne er blevet genhuset, fortæller Niels Henrik Nielsen fra Beredskab & Sikkerhed.

Det har her til morgen ikke været muligt at komme i kontakt med Østjyllands Politi for at høre nærmere om brandårsagen og tilstanden hos den mand, der blev reddet ud.

 

ØXENHOLT FOTO
ØXENHOLT FOTO
Publiceret: 10. Januar 2018 07:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten