Claus Jørgensen åbner igen døren til dans i Lading.
Claus Jørgensen åbner igen døren til dans i Lading.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dans med morskab i Lading

 Kald det kædedans, kredsdans, motionsdans, morskabsdans, familiedans, fællesdans, eller ryste-sammendans – men bare aldrig folkedans, så tror folk bare, at det er noget stift, højtideligt og kedeligt med gågadeopvisninger i farvestrålende dragter til lidt spagfærdigt violinspil.

Sådan er det imidlertid ikke hos Claus Jørgensen, hvis hold siden 1989 har danset i Lading Forsamlingshus hveranden mandag – til velklingende CD-musik.

11. september kl. 19.30 starter holdet på sin 29. sæson!

Et af Claus Jørgensens ”specialer" går ud på, at han uden at sige en lyd, men bare med kropssprog og fagter kan få op mod 100 mennesker til – under stor morskab – at danse afvekslende kredsdanse i over ½ time, også folk, der aldrig har taget et dansetrin før i deres liv!

Netop sådan starter han også sine danseaftener i Lading, hvorefter der følger en lang række sjove og let tilgængelige danse fra mange forskellige lande, de fleste valgt, så de kan fungere her og nu. Mange af hans danse har ”indbygget partnerskift”, så alle hurtigt lærer af hinanden – og lærer hinanden at kende.

Der blæses på traditioner, korrekthed og indviklede trin, hvorimod venskabelig hygge, morskab samt en god portion motion, har høj prioritet. Derfor kommer folk til hans dans, ikke blot fra Favrskov, men fra hele Århus-området.

Læs mere på www.cjcjcj.dk

Publiceret: 08. September 2017 14:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere