

DEBAT: Et Farvskov, der hænger sammen
SF vil et samfund, hvor vi løfter i flok, griber dem som falder og sammen skaber et stærkt og bæredygtigt fundament for de kommende generationer.
SF insisterer på et Danmark, som hænger sammen! Og jeg insisterer på et Favrskov, der hænger sammen.
I dag er der alt for stor forskel på, hvem der har glæde af globaliseringen, den øgede frihandel og velstandsstigningerne. De, der har mest, er blevet rigere, og de, der har mindst, bliver i stigende grad kørt ud på et sidespor med dårligere livsmuligheder. Velstanden i vores samfund bliver koncentreret på færre hænder, og uligheden stiger. Det splitter vores samfund ad. Vi har i stedet brug for at samle vores samfund mere – og det kan lade sig gøre, hvis vi gør det sammen.
I dag skæres der på velfærden over hele landet, fordi regeringen har sparet på kommunernes budgetter til fordel for skatterabatter til de rigeste. Den offentlige sektor er fundament for frihed for den enkelte og den stærke lim, som binder samfundet sammen og gør os stærke.
SF arbejder for et helt Danmark. Danmark er mere end de store byer – og Favrskov er mere end de tre store byer; Hadsten, Hinnerup og Hammel.
Derfor vil vi sikre stærke velfærdsinstitutioner og arbejdspladser i alle dele af landet. Vi vil sikre, at det bliver lettere at købe hus uden for de store byer og vi vil stoppe skatterabatter, der kun gavner husejere i de rigeste områder. Vi kæmper imod besparelser på uddannelse og velfærd, som rammer landdistrikterne ekstra hårdt. Vi vil skabe håb for fællesskaber i alle dele af Danmark og modvirke den øgede centralisering, der er sket over de seneste mange år.
Søren Frandsen
Kandidat for SF til Favrskov Byråd.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra
Favrskovposten



Fart på i FrivilligCenter Favrskov
Siden FrivilligCenter Favrskov blev stiftet i oktober 2017, har der været fuld fart på. 1. februar...
Så er der plads til cykler i stativerne
Forårets oprydning i cykelparkeringen ved Hadsten og Hinnerup stationer er nu afsluttet, og 43...
Dødsfald på Hadsten Genbrugsplads
Favrskov Kommune er af Østjyllands Politi mandag kl. 13 orienteret om en ulykke på Hadsten...
Smid tøjet i Borgerservice for en god sag
Favrskov Kommune bakker op om den landsdækkende ”Smid Tøjet”-kampagne, så du kan nu også aflevere...
Seje damer kvitter smøgerne
Dinna og Karen har lagt smøgerne på hylden og får god hjælp fra rygestoprådgiveren i Favrskov....