Kommunalvalg 2017
Erling Kvist Andersen.
Erling Kvist Andersen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Fraværet skal nedbringes

Erling Kvist Andersen (A),
Fredensgade 11B, Hinnerup, fmd., arbejdsmarkedsudvalget og Steen Thomasen (A), Søndermarken 4, Søften medlem, arbejdsmark

Svar til Flemming Nørgaard (V) og Eva Damsgaard (DF) om fravær på sprogskolen.

Der er nu kommet nogle tal frem for kursisternes fravær på sprogskolen, og selv om tallene fra Favrskov ligner landsgennemsnittet, så er de for høje. Det skal der gøres noget ved!

I arbejdsmarkedsudvalget har vi ikke kendt omfanget på fravær før nu, men der skal naturligvis straks handles på de nye oplysninger.

Allerede på næste møde i arbejdsmarkedsudvalget behandler vi et forslag med udgangspunkt i gode erfaringer fra andre kommuner.

Vi ønsker, at der straks bliver igangsat nogle initiativer, og vi vil naturligvis løbende følge op på, om de virker. Ulovligt fravær medfører allerede i dag bortfald af ydelse, og sådan skal det naturligvis også være fremover.

Vi har haft stor fokus på at få flygtningene ud på arbejdsmarkedet. Det er til gavn for flygtningene, for virksomhederne og for samfundet. Det er også lykkedes over al forventning.

Vores første mål var at få 47 flygtninge i job eller uddannelse i år. Siden hævede vi målet til 75 flygtninge og forventningen er, at det også bliver overgået inden året er gået.

Det går hurtigt for nogle, mens andre skal have en længere indsats, før målet nås.

I den forbindelse er sprogskolen vigtig, og derfor skal vi naturligvis også have fokus på at få fraværet væsentlig ned.

En ændret praksis kunne være, at man i forbindelse med sygemelding altid skal i kontakt med en kommunal sygeplejerske.

Venstres kritik af manglende interesse for området klinger hult, da Venstre via deres to udvalgsmedlemmer har haft alle muligheder for at rejse problematikken, men her kort før valget fralægger man sig ansvaret ved at skyde på andre.

Da højt fravær ser ud til at være et landspolitisk problem, så forventer vi også, at Venstre påvirker deres minister til at gå ind i problematikken med nogle løsningsforslag og nem adgang til bedre statistisk materiale.

Vi har normalt et godt samarbejde i arbejdsmarkedsudvalget, og vi ser frem til, at vi også her kan finde en fælles løsning, som fungerer. For os er de gode resultater vigtigst.

Steen Thomasen.
Steen Thomasen.

Publiceret: 11. Oktober 2017 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt