Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Fup og fidus i midtbyplan

Af Allan Stochholm, Søndergade 17, Hinnerup

Det er meget betryggende at børn og unge i dag undervises i billedanalyse, så de i fremtiden kan gennemskue den manipulation de udsættes for i nutidens billedbombardement.

Kommunens oplæg til byfornyelse i Hinnerup midtby minder mig om de reklamer for rynkecreme og slankemidler – FØR OG NU.. det ser umiddelbart fantastisk ud , men ved nærmere eftertanke, så ved vi godt at det ikke virker og reklamens eneste formål er at sælge skidtet.

Oplægget til midtbyplan bruger ikke før og nu, men NU OG I FREMTIDEN. – Det er et skoleeksempel på samme slags billedmanipulation som rynkereklamen.

Eksempler fra oplægget:

NUTIDEN :

Alle billederne er mørke i tonen, triste efterårsbilleder uden grønt på træerne.- Der er ingen folkeliv og menesketomt i gaderne, en død by. - Nutidsbillederne råber generelt efter en efterårs depression

FREMTIDEN :

Der er grønne træer over alt, høj sol som en dejlig sommerdag. Den har fået godt med extra lys med photoshop så billederne kommer os venligt i møde.

Der er masser af folkeliv i gaderne og løse hunde færdes frit på Søndergade. En cyklist kører frejdigt på brostenene i Storegade (modsat køreretningen !). Børn og unge spiller bold på kørebanen på Banegårdsplads. – Banegårdspladsen ligner en dejlig forårsdag i et bilfri Berlin, og er plastret til med moderne (høj)huse. Og hvad det har at gøre med en mindre stationsby i Midtjylland at gøre, står som et åbent spørgsmål. – Fremtidsbillederne råber ”Køb mig” så bliver du glad og får godt vejr.

Når man bliver udsat for en så grov og tydelig (billede)manipulation, så lyser og blinker de røde lamper og man tænker, at her er der vist nogen der skal have noget solgt. Hele oplægget mister saglighed og troværdighed .

Det må være en ommer hvor kommunen hyrer et mere troværdigt ”reklamebureau” der ikke undervurderer borgerne.

Publiceret: 14. September 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere