Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Kollektiv trafik i Favrskov kommune

Grethe Villadsen, Voldum- Rudvej 75, 8370 Hadsten

Nu har jeg hørt mine med kandidater tale infrastruktur og kollektiv trafik, desværre lyder det ikke til, at ret mange af dem selv er brugere af kollektiv trafik.

Os der dagligt pendler til arbejde eller uddannelsesinstitutioner har brug for busser, der kører på faste tidspunkter fra faste stoppesteder.

Vi kan ikke bruge flex, flexbusser, deleordninger og hvad der ellers lyder smart som alternativ, men flexbusserne kan være et supplement på ydertimerne.

En bus, som kører i rimelig afstand fra, hvor vi bor, som betjener borgerne morgen og aften. Er det vi har brug for.

I nogle kommuner er der lige nu en forsøgsordning med Flexbus, det er en flexordning, som bestilles på lige fod med FlexTrafik. Flexbus har den forskel, at den har fast køreplan, faste køretider og stoppesteder, og så er det til almindelig bustakst, den kan betales med ungdomskort, klippekort, periodekort, kontanter, men desværre ikke med rejsekort. Og så kører den kun, når den er bestilt.

Den kan være et fint supplement til den ordinære busdrift, men morgen og aften har vi brug for at bussen kører, uden vi skal bøvle med bestilling af kørsel hver dag.

For de unge mennesker, der skal til sport, skal deltage i et projekt på gymnasiet, for ældre, der gerne vil til byen og handle.... Eller bare vil til nærmeste hovedby, for at komme videre med offentlig trafik, der er det fint, at man kan komme afsted til almindelig bustakst.

Som det er nu, er der centerbyer, der er udelukket fra at bruge kommunens egne uddannelsesinstitutioner. Og borgere betaler flex til 4 kroner pr. Kilometer og med en minimumspris på 30 kr. pr. vej, for at børn kan komme til tandlæge eller til sport om eftermiddagen.

Og bor man som jeg i den eneste centerby, uden forbindelse til nærmeste hovedby. Så koster det på den måde 2 X 40 kr til en FlexTrafik, hver gang man skal til hovedbyen.

Så mobilitet handler om en ordentlig dækning af centerbyerne, så man kan komme videre til hovedbyerne.

Flexbusserne kan blive et godt supplement på ydertimerne, men vi kan ikke bruge det som alternativ.

Publiceret: 14. November 2017 09:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt