Rasmus Prehn (S).
Rasmus Prehn (S).
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Nils Borring varetager Favrskov på bedste vis!

Rasmus Prehn, (S) transportpolitisk ordfører og Daniel Toft Jakobsen (S) folketingsmedlem valgt i Favrskov og medlem af transportudvalget

Det er med stor undren, at vi de seneste dage har fulgt med i forskellige Venstre-kandidaters usaglige angreb på Favrskovs borgmester, Nils Borring (S). Ifølge venstrefolkene har Nils Borring intet gjort for at minimere generne for borgere og virksomheder ved den planlagte elektrificering af jernbanen igennem Hadsten og Laurbjerg.

Intet kunne være mere forkert. Nils Borring varetager Favrskov Kommunes transportpolitiske interesser på allerbedste vis, hvilket bl.a. beslutningerne om linjeføring af den nye rute 26, trinbrættet i Laurbjerg og penge til en VVM-undersøgelse af letbanen til Hinnerup viser. Præcis det samme gælder sagen om de gener, som elektrificeringen af jernbanen lige nu står til at medføre i Hadsten og Laurbjerg. Både Nils Borring og vi arbejder for at minimere disse gener mest muligt, og vi ser meget gerne en løsning, hvor skinnerne sænkes fremfor at hæve de to berørte broer.

Nils Borring råber ikke lige så højt og skingert som mange andre politikere. Nils Borring bruger ikke lige så meget tid på at kritisere sine modstandere, som mange andre politikere gør. Og Nils Borring skaber ikke lige så mange usikre forhåbninger, som mange andre politikere forfalder til i en valgkamp. Til gengæld er Nils Borring mere bundsolid, troværdig og saglig end langt de fleste andre politikere og borgmestre i Danmark. Og netop derfor er han så enormt effektiv, når det kommer til at varetage Favrskovs interesser på Christiansborg og andre steder.

Der er masser af dygtige byrådskandidater og ildsjæle i Favrskov – både i Venstre, Socialdemokratiet og andre partier. Held og lykke til alle med valgkampen. Men lad være med at påstå, at Nils Borring ikke varetager Favrskov-borgernes interesser, eller at han har opgivet at finde en løsning på den omtalte problematik i Laurbjerg og Hadsten. Enhver, der kender Nils, ved, at det ganske enkelt ikke passer.

Fortsat god valgkamp!

Daniel Toft Jakobsen (S) Foto: Kian Johansen
Daniel Toft Jakobsen (S) Foto: Kian Johansen

Publiceret: 10. November 2017 22:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt