Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Rigtig integration er vigtig

Michael Jensen (V), Vinterslevvej 7, 8370 Hadsten

De fleste af de flygtninge, der kommer til f.eks. Favrskov kommune, er nogen, der rigtig gerne vil være her og rigtig gerne vil være en del af os.

Jeg var for nylig til et arrangement i Sløjfen, som Dansk Røde Kors i Hadsten havde arrangeret. Et rigtig godt arrangement, hvor der kom en del familier. De havde børnene med. Børnene gik ind i den store sal, og jeg fik så mulighed for at komme rundt og snakke med mange af forældrene.

En meget oplysende og rigtig god oplevelse.

Vi fik snakket meget om demokrati, og forskellen på lands- og lokalpolitik.

Men det mest opløftende var, at alle dem, jeg snakkede med, rigtig gerne vil yde noget, rigtig gerne vil arbejde, og på samme vilkår som resten af os.

Én af de ting, som jeg bed meget mærke i, var, at flygtningene manglede en, de kunne snakke med om mange af de daglige ting. Det kan f.eks. være:

1. Hvordan kommer jeg til lægen?

2. Hvem henvender jeg mig til på kommunen, hvis jeg har spørgsmål?

3. Hvorfor betaler vi licens, når vi ikke se meget tv?

4. Hvis jeg vil i en forening, f.eks. fodbold, hvad gør jeg så?

5. Hvordan søger jeg et job?

Det er folk som disse, vi skal hjælpe. Dem, som gerne vil integrere sig. Dem, der gerne vil være her. Dem, der vil være med til at yde til den fælles kasse. Dem, der vil lære dansk, og rigtig gerne på arbejdspladsen, hvor de bliver nødt til det.

Som jeg tidligere har skrevet, kommer ”Frivillig Center Favrskov” ind her.

Der er, er jeg sikker på, en del frivillige, der gerne vil være mentor for sådan disse familier.

Mentorerne kan hjælpe med svar på de spørgsmål, som en familie har.

Dansk Røde Kors har nogle af disse, men de har slet ikke ressourcer nok til at hjælpe alle.

Vi skal støtte de familier, der vil os, og få dem integreret.

Det kan kun berige vort samfund.

Publiceret: 10. November 2017 21:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt