Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Så beskyt dog de svageste

Charlotte Green, byrådkandidat, Det Konservative Folkeparti

Et rigt samfund kendes på, at det beskytter sine svageste. Det stemmer desværre ikke længere så godt i Favrskov.

For på socialområdet er kommunale excelark kommet til at fylde meget mere end mennesker.

De mange nedskæringer på handicapområdet har betydet, at der ikke er plads til at lytte til menneskers bekymring. Kommunale ansatte instrueres i at gå lige til (og over) grænsen, så de svageste grupper ikke får den hjælp, de har ret til.

Langt fra alle har energi til at klage, men hos dem, der gør, omgøres næsten hver tredje af sagerne. En omgørelse betyder, at kommunen ikke handlede rigtigt, og at den gav afslag på forkert grundlag. Men når ikke alle har overskud til at klage, har kommunen stadig sparet mange penge på at bryde loven.

Det er helt det samme på både voksen- og børnehandicapområdet. Alt for mange får uretmæssigt afslag på hjælp. Tidligere har jeg gennemført, at blinde borgere kunne få ret til handicapkørsel, men det har det nuværende byråd desværre sparet væk igen. Det var ikke cost-benefit orienteret nok. Excelarket vandt, og de blinde måtte igen undvære at kunne komme ud til for eksempel familiebesøg.

I mine øjne er det helt forkert at straffe de svageste borgere ved at nægte dem retmæssig hjælp. Der er tale om mennesker, der har brug for en hjælpende hånd fra samfundet. Dem skal kommunen lytte til. Alle har ret til at blive hørt. De svageste grupper skal have en stemme. Det vil jeg arbejde for i byrådet.

Publiceret: 14. November 2017 20:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt