Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: Selvstændige kvinder må da også have ret til barsel

Anette Berg Laursen, Lokalformand for Virksomme Kvinder

En graviditet tager som bekendt 9 måneder. Det er et faktum, de færreste kan benægte - også politikere. Desværre kan politikerne godt ændre lovgivningen på kortere tid.

Regeringen besluttede i starten af februar 2016 at nedlægge den ny etablerede barselsfond for selvstændige med virkning fra starten af april 2016. To måneder gik der, fra lovændringen blev vedtaget til ikrafttrædelse!

I Danmark er der omkring 25.000 personer, der hvert år starter egen virksomhed. Ud af dem er det kun en tredjedel, der er kvinder. Det kan måske undre, at der ikke er flere selvstændige kvinder, men for mange kvinder kan et liv som selvstændig i enkeltmandsejede virksomheder være uforeneligt med det at stifte familie – blandt andet på grund af økonomien.

De ekstra penge fra en barselsfond kan være den afgørende forskel på, om man har råd til at ansætte en barselsvikar eller ej. Og i virkeligheden, om man overhovedet har råd til at gå på barsel.

Håndværksrådets medlemsforening Virksomme Kvinder mener ikke, at det er fair eller giver nogen mening at lukke en ordning, der er med til at give flere kvinder modet til at tage springet til at blive selvstændig. Vil regeringen have flere kvindelige iværksættere og selvstændige, bør den støtte op om tiltag, der styrker iværksætterkulturen – også for kvinder - ikke afvikle den.

Vi skal have en barselsfond, hvis vi vil bevare incitamentet til at kvinder skal blive selvstændige. Det betyder også noget for vores kommune!

Publiceret: 03. Marts 2017 05:00
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt