Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

DEBAT: TAK til personalet på Skaghøj

Karin Nedergaard i Rødkærsbro, Lene Bisballe i Hadsten og Grethe Laursen i Nibe

For 3 år siden flyttede vores mor Tove Christiansen ind i lejlighed nr. 8 på Skaghøj i Hammel.

En rigtig dejlig lejlighed med udsigt til hovedindgangen og en have med blomster, træer og fugle. Den udsigt satte hun stor pris på.

Men det bedste var personalet! Hun blev modtaget af et fantastisk og kompetent personale, der med varme og empati tog sig af hende med kærlig omsorg, højt humør og festlig ping pong.

Stor TAK for, at I har passet hende så godt, og har gjort hendes sidste hjem til et godt og trygt sted at være. Mor sagde mange gange: ”De er så søde alle sammen – Jeg har det så godt her, og jeg vil ikke flytte mere.”

Som pårørende oplevede vi at blive modtaget med smil og åbne arme. Vi følte os altid velkomne, og vi har kun mødt søde og venlige piger. I har lyttet til os, når vi havde brug for det, og vi har aldrig tvivlet på, at mor fik den bedste omsorg man kunne ønske sig.

Vi har altid følt os hjemme, når vi har været på besøg hos mor, og det har vi heldigvis tit. Og fordi vi har været der så tit, har vi lært Skaghøj at kende som et fantastisk plejecenter med et dygtigt og hjertevarmt personale. Der er en dejlig varm ånd på Skaghøj, og der er rent og hyggeligt. Det vil vi gerne sige stor TAK for!

Vi har oplevet, at der er en masse aktiviteter for beboerne. Bankospil, musik og sang, gåture, Vild med dans og meget andet.

Jeres arbejde er uvurderligt, og I gør en stor forskel. Vi har kun roser til overs for alle jer på Skaghøj. Vi kommer til at savne jer og alle de søde beboere som vi også har lært at kende.

Publiceret: 08. Januar 2018 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Favrskovposten

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt