De små fjernstyrede flyvere har kameraer, der både kan være en hjælp og en trussel mod privatlivets fred. Foto: Scanpix
De små fjernstyrede flyvere har kameraer, der både kan være en hjælp og en trussel mod privatlivets fred. Foto: Scanpix
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Dronerne sværmer i luften over os

Droner bliver brugt til at løse flere og flere opgaver. De er effektive, men de kan også være en udfordring for privatlivet

Af Simon Reenberg
sir@sondagsavisen.dk
Sådan må du flyve med drone som privatperson:

Minimumafstand til bymæssig bebyggelse: 150 meter.
Særligt følsomme naturområder og områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, må ikke overflyves.
Minimumafstand til politistationer, fængsler og arresthuse: 150 meter.
Læs mere om reglerne på: Droner.dk – regler for droneflyvning

De brummer en smule, mens de kredser rundt over hovederne på os. De har kameraer og bliver styret fra en lille enhed i hånden på den, der står på jorden. En drone er en fjernstyret flyver, som kan bruges til diverse formål.

De fleste husker dem måske fra militære aktioner. Her fik blandt andet det amerikanske militær kritik for deres brug af droner, fordi man mente, at de ikke var nær så sikre som menneskelige piloter. Mens militærdronerne bliver mere og mere avancerede, har droneteknologien også flyttet sig til mere fredelige områder. I Danmark bruger brandvæsnet eksempelvis droner til at skabe et overblik over branden fra luften, så de mere præcist ved, hvor de skal sætte ind.

Billigere varme

Hos forsyningsselskabet HOFOR, som har ansvaret for hele hovedstadens fjernvarmesystem, bruger man også droner til at tjekke varmerørene. De fjernstyrede flyvere er udstyret med en teknologi, der kaldes termografering. Det betyder, at dronerne kan se, om der skulle være forhøjet temperaturer et sted, hvor rørene ligger. Det kan nemlig være tegn på, at der er et læk på et af rørene.

“Rørene ligger ofte i folks haver. Der kan dronen flyve op og få et overblik på en anden måde, end når vi går rundt på fortovene,” siger Bo Jensen Møller, sektionsleder i driftfjernvarme hos HOFOR.

Dronerne kan ikke tage almindelige billeder, og de flyver 80-100 meter over jorden, når det er mørkt.

“Dronerne har gjort, at vi minimerer vores tab. Det giver billigere varme og kommer kunderne til gode,” siger Bo Jensen Møller, som ikke kan sige, hvorvidt danskerne kommer til at kunne mærke effektiviteten på varmeregningen.

Dronerne er også kommet i private hænder. Ingeniørforening IDA anslår, at der er 160.000 danskere, der enten ejer eller overvejer at købe en drone. Mange af dem kan tage billeder, og det giver nogle nye udfordringer for privatlivets fred.

Hos Varde Politi modtog man i september 2016 en noget atypisk klage. En kvinde stod på Blåvand Strand og var i færd med at skrifte fra badetøj til almindeligt tøj, da hun pludselig opdager, at der svæver en drone over hovedet på hende. Det fik kvinden til at føle sig overvåget, hvorfor hun meldte episoden til politiet. Det har dog ikke været muligt for politiet at finde frem til, hvem der styrede dronen.

De udgør en fare

Ifølge talsmand for Ingeniørforeningens flyvetekniske selskab IDA FLY Paul Hulme Harrison er droneejerne ikke kun en trussel mod privatlivets fred.

“Droneflyvning skal tages sindssygt seriøst. Fra udlandet kender vi til eksempler, hvor de er kommet for tæt på den øvrige flytrafik, og der er også fare for, at man kan gøre skade på andre mennesker med en drone,” siger han.

Der findes allerede en række regler for flyvning med drone, og til juli bliver de strammet yderligere. Her bliver det nemlig lovpligtigt for droneejere, at de lader sig registrere, får et dronebevis og anskaffer sig en ansvarforsikring.

Publiceret: 18. Marts 2017 14:00
Leveret af Lokalavisen
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Favrskovposten

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!