Klumme:

Hold fast i det strategiske fokus!

Af
Af Michael Jensen

Hadsten. Direktør i Colea Consult

En af de alvorligste, og desværre oftest sete faldgruber en virksomhedsledelse kan falde i er, at den mister det strategiske fokus i hverdagen.
For det første er mindst ni ud af ti ledere for operationelle i deres adfærd. Det betyder, at de render rundt og laver ting, som deres medarbejdere sandsynligvis er bedre til, samtidig med, at de mister overblik og retning.
Dette er en faldgrube, som enhver leder børe rette sit fokus mod at undgå at falde i til at begynde med.
Dernæst er det et faktum, at ledere generelt bruger for lidt tid til strategiske overvejelser.
Jeg plejer at anbefale, at i hvert fald strategiske ledere bruger minimum en time hver dag på at reflektere over spørgsmål som:
Hvad er det vigtigste min virksomhed kan gøre lige nu for at realisere sin strategi?
Hvordan bør virksomheden ledes fremover?
Hvilke tiltag kan styrke virksomhedens strategiske fokus?
Hvad er vigtigt at kommunikere videre?
Hvad bør jeg selv gøre for at realisere vores strategi?
Er vi på rette vej?
Praksis har vist, at jo mere en virksomheds ledelse holder fast i det strategiske fokus, desto bedre lever virksomheden op til sin målsætning, samtidig med, at medarbejderne bliver mere kompetente, motiverede og ansvarlige- så hvad burde egentlig forhindre et øget strategisk fokus?

“Choice, not chance, determines human destiny”
Anonym

Publiceret 06 February 2017 08:00

SENESTE TV

Så er der litteraturaften om 'Lykke-Per'

Bøger Så er der litteraturaften med mag.art. Thomas Damm, som vil fortælle om bogen 'Lykke-Per' i Uhresalen på Hinnerup Bibliotek.

"Bille Augusts filmatisering af Henrik Pontoppidans "Lykke-Per" genopvækkede sidste år interessen for en af dansk litteraturs største romaner. 'Lykke-Per' beskriver brydningerne mellem gammelt og nyt, tradition og teknik, tro og videnskab, og det gør den levende og aktuel også for nutidige læsere," skriver Hinnerup Bibliotek i en pressemeddelelse.

"Pontoppidan fortæller om en brydnings- og opløsningstid der på mange måder minder om vores i dag, men han kommer ikke med entydige løsninger. Noget af det fantastiske ved at læse "Lykke-Per" er de mange nuancer Pontoppidan giver sine personer. Det er aldrig sort/hvidt," ," forklarer Thomas Damm,

Thomas Damm, der er uddannet litteraturhistoriker arbejder til daglig som bibliotekar i Galten. Litteraturaftenen finder sted tirsdag 29. januar i Uhresalen kl. 19.30. Det er gratis at deltage. Dog skal man selv printe billetter via favrskovbib.dk eller henvende sig på et af Favrskovbibliotekerne.