Klumme:

Selvmotivationens kraft

Af
Af Michael Jensen

Hadsten. Direktør i Colea Consult

Rigtig meget ledelsesteori handler om hvordan ledere motiverer andre, men jeg er stødt på, i sammenligning, utrolig lidt, der handler om hvordan vi motiverer os selv—og endnu mindre om hvordan vi bevarer motivationen.
Jeg oplever tit, hos mig selv og andre, at vi kan blive tændt af et ønske eller en drøm, som vi så forfølger med et højt energiniveau et stykke tid. Men over tid falder energiniveauet og motivationen i forhold til at nå målet og vi får mindre og mindre fokus på at nå det.
Her kommer en række ting vi kan gøre for at sikre, at det høje udgangsniveau bevares, hvilket i den sidste ende gerne skulle betyde at vi når flere mål hurtigere:
1. Sørg for, at dine mål er i tråd med dine drømme og værdier
2. Handler det om mål andre har opstillet for dig, så er det nødvendigt at forbinde dem med egne drømme og ønsker, ellers vil motivationen hurtigt falde
3. Hav et symbol/billede på dit mål som du bliver inspireret af hver dag
4. Gør det helt klart hvad belønningen eller gevinsten ved at nå målet er og sørg for jævnligt at visualisere dette
5. Forbered dig på, hvordan du vil imødegå eventuel modstand eller fristelse til at ”slå op i banen”
6. Opstil milepæle, med så korte mellemrum som muligt—beløn dig selv, når de er nået
7. Husk også at nyde vejen mod målet, ellers er risikoen for, at du dropper ud for stor
Brug disse syv punkter til at sikre et højt motivationsniveau, og du vil opleve, at dit motivationsniveau og dermed din succesrate stiger markant!

”Herren give mig, at jeg altid måtte ønske mere end jeg kan overkomme.”


Michelangelo

Publiceret 21 March 2017 09:15

SENESTE TV