TV:

Nytænkning: Sakse og dæk side om side

Hammel Autospecialist åbnede søndag op for en helt ny kombination af services

Af
Michael Wulff

Tre dæk, en olietønde og et spejl. Så har du en frisørsalon på autoværkstedet.
Det kunne kunderne hos Hammel Autospecialist på Norgesvej i Hammel konstatere, da de denne forårsagtige søndag dukkede op for at få skiftet hjulene om til sommerdæk.
“Jeg mangler selvfølgelig alle de ting, jeg normalt har omkring mig. Men det går,” fortalte May Engman fra Frisør M i Haurum.
Hun havde flere kunder under saksen, mens deres køretøjer blev serviceret i hallen ved siden af.

Michelle fra Frisør M i Haurum tog sig af Jan fra Hammel, mens bilen blev gjort sommerklar.

Michelle fra Frisør M i Haurum tog sig af Jan fra Hammel, mens bilen blev gjort sommerklar.

Ikke dæk det hele

“Ja, vi skifter dæk, men kigger så også efter aircondition på bilen. Køler den rigtigt. Og vi kigger på bremser og fjedre, når nu hjulene er afmonteret,” sagde indehaver Thomas Papsø Laursen.
Ideen havde Malene Papsø fået. Hun tog sig især af kvinder og børn.
“Det skal jo ikke gå op i dæk, det hele.”
“Men de grillede hotdog er til mændene,” lød det ved middagstid fra Malene.

Jens, der er alt-mulig-mand hos Hammel Autospecialist, tog også lige imod tilbuddet om en klipning. May Engman fra Frisør M i Haurum sørgede for, at håret sad ligeså perfekt, som de sommerdæk, der blev monteret i hallen ved siden af.

Publiceret 03 April 2017 07:00

Lokalavisen Favrskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Favrskov
SENESTE TV